{"id":616,"date":"2018-11-11T03:52:45","date_gmt":"2018-11-11T03:52:45","guid":{"rendered":"http:\/\/de4paaeventyr.dk\/?p=616"},"modified":"2019-07-08T20:17:42","modified_gmt":"2019-07-08T20:17:42","slug":"fillipinerne-dag-2-og-3oe","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/de4paaeventyr.dk\/?p=616","title":{"rendered":"Fillipinerne dag 2 og 3"},"content":{"rendered":"

<\/p>\n

I g\u00e5r aftes hentede jeg Signe i lufthavnen, vi havde bestilt transfer med hotellet, og jeg kunne k\u00f8re med. Det virkede som en god ide, og i mine tanker ville det var super hyggeligt og jeg ville st\u00e5 klar i ankomsthallen og tage imod Signe n\u00e5r hun landede. Men s\u00e5dan foreg\u00e5r det bare slet ikke her i Manilla. Jeg blev hentet i en minivan af en chauff\u00f8r der kun talte meget sparsomt engelsk, vi k\u00f8rte mod lufthavnen. Da vi kom derud k\u00f8rte han ud i et meget m\u00f8rkt omr\u00e5de for Chauff\u00f8rer, og sagde s\u00e5 til mig at jeg skulle st\u00e5 af, og g\u00e5 ligefrem og vente der. Jeg spurgte ham s\u00e5 hvordan han ville finde mig, og han griner s\u00e5 og siger ” bare rolig, det er nemt nok for du vil v\u00e6re det eneste hvide menneske” Hmm eftersom Manilla er en relativ farlig by for turister, og jeg nu st\u00e5r alene i m\u00f8rket med min iPad i h\u00e6nderne, s\u00e5 begynder der s\u00e5 sm\u00e5t at melde sig en ordentlig skr\u00e6k i mig. Alle kigger p\u00e5 mig, og jeg tage ipadden ind p\u00e5 maven og lyner min bluse. Der er et stort hegn hvor alle st\u00e5r og venter bag det, og ovre p\u00e5 den anden side af vejen, er lufthavnen. Det f\u00f8ltes som at st\u00e5 i et bur og kigge ud i friheden. Ved l\u00e5gen st\u00e5r der en betjent og s\u00f8rger for at ingen g\u00e5r ud, men at dem der kommer fra lufthavnen kan komme ind. Jeg taler med betjenten og sp\u00f8rger om jeg m\u00e5 g\u00e5 over p\u00e5 den anden side, han svarer at man ikke m\u00e5 g\u00e5 derover for det er kun for dem med Boardingpas. Der g\u00e5r lidt tid og jeg fors\u00f8ger at blande mig i m\u00e6ngden, hvilket er fuldst\u00e6ndig umuligt. Det er super ubehageligt og der begynder at samle sig en del mennesker omkring mig. Betjenten kalder mig s\u00e5 over og siger at jeg alligevel godt m\u00e5 g\u00e5 over p\u00e5 den anden side, for det vil v\u00e6re bedre for mig at vente derover. Jeg havde lyst til at give ham et kys, for jeg syntes slet ikke det var rart at v\u00e6re derovre.<\/p>\n

Da jeg kom over p\u00e5 den anden side kunne jeg se at man kunne komme ud i begge ender af lufthavnen. Jeg blev derfor nerv\u00f8s for om jeg ville st\u00e5 i den ene ende og Signe ville st\u00e5 i den anden ende. Jeg har jo ingen telefon, s\u00e5 jeg kunne hverken ringe eller skrive til hende. S\u00e5 det resulterede i at jeg n\u00e6rmest l\u00f8b fra den ene ende til den anden i en time. Folk kiggede m\u00e6rkeligt p\u00e5 mig, og jeg var mega stresset. Jeg var bange for vi ikke kunne finde hinanden, og bange for jeg ikke kunne finde manden med bilen, for han vidste jo ikke at jeg var g\u00e5et herover. Det var super nervepirrende, men det endte heldigvis godt, for pludselig s\u00e5 jeg Signe komme g\u00e5ende ned af bakken fra lufthavnen.<\/p>\n

Vi gik tilbage til den m\u00f8rke p-plads og Signe spurgte hvor bilen var, og nu m\u00e5tte jeg s\u00e5 fort\u00e6lle hende at jeg ikke vidste det. Jeg m\u00e5tte ogs\u00e5 indr\u00f8mme at jeg ikke kunne huske hvordan manden s\u00e5 ud, og nummerpladen p\u00e5 bilen havde jeg heller ikke husket at tage. Jeg er ret sikker p\u00e5 at Signe i et kort sekund t\u00e6nkte at det var en lidt irriterende situation🤓 Heldigvis fandt manden os, for ganske rigtigt, var vi de 2 eneste hvide mennesker.<\/p>\n

Fredag<\/strong><\/p>\n

Vi blev v\u00e6kket kl 7.00, vores k\u00e6re nabo havde nemlig sat en alarm til kl. 7.00 og var s\u00e5 g\u00e5et til morgenmad. Da alarmen havde ringet i 20 minutter ringede jeg til receptionen for at f\u00e5 dem til at l\u00e5se sig ind og slukke for den. Fantastisk m\u00e5de at blive v\u00e6kket p\u00e5 😝Vi spiste morgenmad p\u00e5 hotellet, buffeten er bare s\u00e5 l\u00e6kker, s\u00e5 det er godt vi ikke skal bo her s\u00e5 l\u00e6nge for ellers var vi allesammen blevet virkelig tykke 😩<\/p>\n

Efter morgenmaden lavede vi lektier p\u00e5 v\u00e6relset, og derefter gik vi allesammen ned for at bade i poolen. Der er s\u00e5 flot ved poolomr\u00e5det, det er s\u00e5dan en infiniti pool med udsigt over Manilla. Der er flere niveauer i poolen, s\u00e5 man kan ligge p\u00e5 solsengen i poolen og sole sig. Da vi var f\u00e6rdige med at bade gik vi ind i spaomr\u00e5det for at skifte t\u00f8j. Vi s\u00e5 der var s\u00e5dan et Japansk onsen bad, som vi besluttede os for at pr\u00f8ve. I Japan m\u00e5tte vi jo ikke pga. Tatoveringer. N\u00e5r man skal bade i en onsen skal man v\u00e6re n\u00f8gen, og jeg m\u00e5 indr\u00f8mme at jeg f\u00f8lte det en smule s\u00e6rt at g\u00e5 n\u00f8gen rundt, for derefter at s\u00e6tte mig i et bad med andre n\u00f8gne kvinder. Men s\u00e5 er det pr\u00f8vet, og jeg kan i hvert fald bekr\u00e6fte at jeg ikke skal v\u00e6re nudist 😎<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Senere tog vi en taxi ud til Filippinernes st\u00f8rste shoppingcenter, 400 butikker og 200 restauranter ligger der derude. Det var virkelig stort, og meget sv\u00e6rt at finde rundt i. Drengene ville gerne op i det legeland de havde og lege et par timer. Vi gik op med dem, og de skulle s\u00e5 skrives ind og vi skulle aflevere fingeraftryk. De voksne kommer nemlig ikke med ind i legelandet, s\u00e5 man afleverer fingeraftryk s\u00e5 de kan se om det er de rigtige der henter barnet igen. Vi spurgte drengene om de var ok med at v\u00e6re i et legeland uden os, hvor de ikke kunne tale sproget. De var helt indforst\u00e5ede med det, og ville bare gerne vide hvordan man sagde vand og toilet, for s\u00e5 mente de sagtens de kunne klare sig.<\/p>\n

Signe og jeg gik rundt og kiggede p\u00e5 butikker. Signe skulle k\u00f8be h\u00f8retelefoner og jeg ville gerne se om jeg kunne finde et par fede solbriller, for det havde Mic og drengene sagt de gerne ville give mig i f\u00f8dselsdagsgave.<\/p>\n

Mic kiggede lidt p\u00e5 butikker i n\u00e6rheden af legelandet, for han kunne ikke rigtig lide at g\u00e5 fra drengene. Han fandt en ny fodbold til dem, for den vi har med hjemmefra er for lille s\u00e5 de syntes alle 3 den er sv\u00e6r at spille med<\/p>\n

Da vi havde shoppet og spist lidt frokost ville vi gerne tilbage til hotellet. Vi gik ud for at finde en taxi, og det var simpelthen umuligt, der var en mega lang k\u00f8 til taxierne. Vi besluttede derfor at fors\u00f8ge at g\u00e5 v\u00e6k fra centeret for at finde en taxi. Der var kaos alle steder, mennesker, biler, overproppede busser, alt i en p\u00e6rev\u00e6lling. Efter noget tid fik vi endelig stoppet en taxi, han rullede vinduet ned og spurgte hvor vi skulle hen, vi fortalte navnet p\u00e5 vores hotel og s\u00e5 sagde han at han ville have 300 peso for turen, da der var meget trafik. Vi gav 75 peso for samme tur da vi skulle derud. Jeg sagde hurtigt ja det betaler vi, for jeg kunne slet ikke overskue alternativet. Mic sad og rugede lidt over det, men kunne alligevel godt se at vi ikke havde andre muligheder.<\/p>\n

Vi spiste aftensmad p\u00e5 hotellet, og bagefter fik Mic og jeg massage over i spaafdelingen. Signe var s\u00e5 s\u00f8d at putte drengene, s\u00e5 det var virkelig luksus at det kunne lade sig g\u00f8re.<\/p>\n

L\u00f8rdag<\/strong><\/p>\n

Efter morgenmaden fandt vi en taxi der kunne k\u00f8re os til lufthavnen. Han ville ikke k\u00f8re efter taxameter, s\u00e5 han sagde turen ville koste os 500 peso. N\u00e5r de siger det p\u00e5 den m\u00e5de ved man at man betaler overpris, men for os var det en virkelig god pris, for hotellet tager 1300 peso for samme tur. Dejligt n\u00e5r b\u00e5de han og os f\u00f8ler vi har vundet p\u00e5 handlen.<\/p>\n

I lufthavnen var det som altid total kaos. Der er ingen systemer i Filippinerne, s\u00e5 det betyder at alle bare skubber og maser og g\u00f8r fuldst\u00e6ndig som det passer dem. Det er virkelig noget der s\u00e6tte ens temperament p\u00e5 en pr\u00f8ve. Vi stod i en k\u00f8 i virkelig lang tid, for s\u00e5 igen at f\u00e5 at vide at det var den forkerte k\u00f8. Det kan godt lyde som om vi er total idioter, men det er umuligt at se hvilken k\u00f8 man st\u00e5r i, for der er mennesker over alt. N\u00e5 men vi fik skiftet k\u00f8, og her ventede vi ogs\u00e5 virkelig lang tid uden at rykke os en tomme, alle maser sig ind foran. Tilsidst begyndte vi at g\u00f8re det samme, for det nytter ikke noget at st\u00e5 p\u00e6nt og vente her, for s\u00e5 kommer man ingen vegne.<\/p>\n

Vi fik tjekket ind, og denne gang havde vi ingen problemer med redningsvestene. Da vi kom ind til gaten var flyet igen forsinket i omkring 1,5 time, s\u00e5 vi brugte ventetiden p\u00e5 at spise lidt frokost.<\/p>\n

Da vi ankom i Puerto Princesa stod der en fra vores hotel for at hente os. K\u00f8returen tog ca 1 time, og det var p\u00e5 nogle virkelig sn\u00f8rklede og bumpede veje. P\u00e5 vejen holdt vi ved en frugtbod hvor vi k\u00f8bte vandmelon, vindruer og mango s\u00e5 vi har lidt frugt p\u00e5 ressortet. Denne gang skal vi nemlig bo ude midt i ingenting, s\u00e5 vi kan ikke lige komme ud i et supermarked og handle.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Da vi skulle dreje ind mod hotellet var vi midt ude i en regnskov, chauff\u00f8ren gik ud af bilen for at \u00e5bne en l\u00e5ge som vi k\u00f8rte igennem. Derefter k\u00f8rte vi langt p\u00e5 en grusvej med store huller. P\u00e5 begge sider af vejen var der skov, skov og atter skov, vi k\u00f8rte forbi et par sm\u00e5 bambushytter, og Signe og jeg talte om hvor presset det ville blive hvis vi skulle bo der.<\/p>\n

Der gik ikke l\u00e6nge for vi holdt ind, ressortet er skridtet bedre end bambushytter, men stadig virkelig primitivt. Vores v\u00e6relse er et stort rum med 2 halvandenmands senge og et badev\u00e6relse fyldt med myg. Man skal lige samle sig for at syntes det er charmerende. Personalet er virkelig s\u00f8de, de kom med yderligere en madras som vi kunne ligge p\u00e5 gulvet, s\u00e5 vi ikke skulle ligge s\u00e5 t\u00e6t.<\/p>\n

Der er en lille restaurant p\u00e5 resortet, hvor vi kunne bestille aftensmad. Det er super hyggeligt, og maden er fantastisk. De dyrker selv alle deres gr\u00f8ntsager, og har selv kv\u00e6get s\u00e5 alt mad er hjemme avl. Vi er de eneste g\u00e6ster p\u00e5 ressortet men alligevel skulle vi vente 5 kvarter p\u00e5 maden, men den var v\u00e6rd at vente p\u00e5. Da vi havde spist blev vi siddende og spillede yatzy og hyggede os. Ved bordet ved siden af os sad alt personalet og spiste. Vi b\u00f8d dem p\u00e5 salt lakrids og labre laver, de grinte h\u00f8jt da de spiste det og gjorde meget ud af at fort\u00e6lle os at de syntes det var virkelig l\u00e6kkert.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Imens vi sad p\u00e5 restauranten havde vi ogs\u00e5 et par oplevelser med Filippinernes dyreliv. Imens jeg sad og ventede p\u00e5 maden kom der et dyr flyvende og landede p\u00e5 bordet mellem Signe og jeg. Vi kaldte p\u00e5 tjeneren og fik hende til at fjerne den. Hun fik i stedet skubbet til den, s\u00e5 den fl\u00f8j over mod mig. Jeg blev s\u00e5 forskr\u00e6kket at jeg skreg mens jeg hysterisk rykkede stolen tilbage s\u00e5 jeg st\u00f8dte ind i buffetbordet. Hun smilede lidt, men vi kunne tydeligt se at hun syntes jeg var noget af en dramaqueen 😱😱 Lidt efter kom en fr\u00f8 hoppende hen over gulvet, mens der sad gekkoer alle steder p\u00e5 v\u00e6ggene.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Nu er vi tilbage p\u00e5 v\u00e6relset og skal fors\u00f8ge at f\u00e5 noget s\u00f8vn. Jeg indr\u00f8mmer blankt at jeg syntes det er lidt uhyggeligt at skulle sove her, for man kan hele tiden h\u00f8re dyrelyde udenfor. Mic og Bisse m\u00e5tte tage madrassen p\u00e5 gulvet, for det t\u00f8r jeg i hvert fald ikke, for det er jo der slangerne kommer f\u00f8rst 😧<\/p>\n ","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I g\u00e5r aftes hentede jeg Signe i lufthavnen, vi havde bestilt transfer med hotellet, og jeg kunne k\u00f8re med. Det virkede som en god ide, og i mine tanker ville det var super hyggeligt og jeg ville st\u00e5 klar i ankomsthallen og tage imod Signe n\u00e5r hun landede. Men s\u00e5dan foreg\u00e5r det bare slet ikke…<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[],"class_list":["post-616","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-alle-indlaeg-fra-filippinerne"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/de4paaeventyr.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/616","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/de4paaeventyr.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/de4paaeventyr.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/de4paaeventyr.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/de4paaeventyr.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=616"}],"version-history":[{"count":24,"href":"http:\/\/de4paaeventyr.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/616\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1273,"href":"http:\/\/de4paaeventyr.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/616\/revisions\/1273"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/de4paaeventyr.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=616"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/de4paaeventyr.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=616"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/de4paaeventyr.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=616"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}