Farvel Bali – Hallo Singapore
Jeg har ikke været så flittig på bloggen den sidste tid, men det bliver der lavet om på nu. Imens vi har været på Bali har vi bare holdt sommerferie uden en masse oplevelser, men med massere af hygge, besøg af familie og venner 😊
Bisse fik ondt i sit øre, så vi måtte have lægen ud, det viste sig han havde en infektion i øret. Han måtte derfor ikke bade de næste dage, og skulle på penicillin. Det er super svært at bo på et stort hotel med pool og vandrutchebane og så en lille vandfald dreng der ikke må bade. Vi måtte derfor finde på noget andet at lave. Den første dag hyggede vi bare i lejligheden og gik en tur rundt i byen. Dagen efter besluttede vi os for at tage ud og se Per stå på wakeboard, så der skete lidt.
Der er super hyggeligt ude i wakeboard klubben. En stor sø hvor man står på wakeboard, en lækker pool med bar og udsigt over søen, en hyggelig restaurant med små hygge hjørner, hvor man kan spise frokost i solen. Sander og jeg blev revet med af stemningen da vi så Per flyve rundt på wakeboardet, så vi besluttede at vi også ville prøve. Vi blev enige om at det nok var bedst at vi startede ud med at stå på kneeboard, så vi lige kunne få følelsen af at være ude på vandet. Vi fik fundet board, hjelm og redningsvest, og så var det ellers igang. Vi startede på begynder-banen og Sander ville først afsted. Han satte sig bare op på boardet og fløj så helt problemfrit afsted, først ned til den ene ende og så tilbage igen. Det så virkelig let ud da Sander gjorde det, så jeg tænkte “det der kan jeg da også”. Men nej det kunne jeg slet ikke, jeg satte mig på boardet og afsted fløj jeg, problemet var bare at jeg ikke blev på boardet, men i stedet lå i vandet og pjaskede rundt. Hmm her står ens 7 årige søn så på badebroen og siger ” mor det var da ikke svært, du skal jo bare blive på brættet”….hmmm ja tak, det var egentlig også min hensigt 🤔🤣
Bisse var ked af at han ikke kunne prøve, for han ville også rigtig gerne. Men hans øre måtte jo ikke blive vådt. Han stod længe og kiggede, og ville så gerne prøve bare en enkelt tur. Instruktøren forbarmede sig over Bisse, og sagde at hvis det var ok med os, så kunne han køre en enkelt tur med Sanders udstyr. Vi blev enige om at lade ham gøre det, og så skynde os op og ordne hans øre bagefter. Med julelys i øjnene gjorde bisse sig klar, og han fløj også helt problemfrit afsted på banen.
Da vi havde fået styr på teknikken, skulle vi over på den rigtige bane og prøve. Her bliver man altså hevet af sted i en snor med 30 km i timen. Sander ville igen prøve først, og han satte igen afsted uden vanskeligheder. Banen er virkelig stor, og man kan ikke se rundt om søen hvor snoren trækker en hen. Det var grænseoverskridende at se sin lille søn flyve afsted, velvidende at han formentlig ville falde af et sted på søen. Han skulle selv svømme ind til land, og tage boardet med op, hvor han så ville blive hentet af en bil og blive kørt tilbage til os. På et tidspunkt kunne vi se at snoren kom rundt om hjørnet uden Sander, mit hjerte sprang lige et slag over. Her er det så jeg skal lære at han er en sej fyr som sagtens kan klare sig selv, men jeg syntes stadig det er enormt grænseoverskridende ikke at være der til at hjælpe ham. Men han var sej, han løsnede sig fra boardet, svømmede ind på land og gik op til bilen med hans board og kørte så tilbage til os – stor dreng 👍
Nå men nu var det min tur, og jeg havde jo fundet teknikken, så afsted med mig. Nja så let var det ikke, igen måtte jeg direkte på hovedet i vandet. Selv om jeg udmærket vidste mine arme skulle blive nede, så strakte jeg dem op i luften og det resulterede i at jeg igen måtte smage på vandet 😝
Vi endte med at blive ret hardcore begge to, og jeg afsluttede med at komme rundt om banen 2 gange uden at ryge af. Anden omgang var min stædighed der fik mig rundt, for mine kræfter var fuldstændig brugt op. Da jeg kom op af vandet rystede hele min krop, så jeg godt kunne mærke at jeg var færdig for i dag. Det var en super sjov oplevelse, og vi har allerede aftalt med Per at vi skal prøve igen, når vi mødes i Phuket om en lille måned. Og der skal vi prøve kræfter med et wakeboard.
Imorgen går turen til Singapore. Vi skal flyve meget tidligt, så vi har booket sidste nat på Novotel i lufthavnen. Det var et super lækkert hotel, og vi nød at vi ikke skulle bruge tid på transport, når vi allerede skulle tjekke ind kl. 5 om morgenen.
Flyveturen gik fint, vi sov hele vejen da vi meget tidligt oppe. Vi landede i Singapore kl. 9.30, men havde først vores lejlighed fra kl. 15.00. Vi satte os derfor ind på en cafe i lufthavnen og hyggede en times tid, og forberedte transport, simkort og hvad vi ville bruge tiden på indtil vi kunne tjekke ind.
Vi tog en bus ind til byen, som tog en lille times tid. Som altid stod vi af et forkert sted, så vi besluttede at spise frokost før vi ville tage en grab videre. Da vi kom til Gardens by the Bay, som er en stor park med et dejligt område for børn med både legeplads, vandlegeplads og forhindringsbane, kunne vi hurtigt se at det ikke var en god ide at rende rundt med alt vores oppakning i 35 graders varme. Vi fandt derfor nogle skabe man kunne leje, hvor vi kunne opbevare bagagen. Skabene var små, og vi måtte virkelig bruge magt for at mase vores store tasker ind i dem. En holdt lågen, 2 maste taskerne ind og den sidste lukkede lågen i med et ordentligt slag.
Parken var intet mindre end fantastisk, super flot natur, en masse små søer, meget dyreliv og så de legepladser jeg tidligere nævnte. Alt sammen omringet af alle Singapores fantastiske byggerier. Man kunne se det store London eye, Marina Bay (de 3 store hoteller med et kæmpe skib på taget) og en masse andre flotte bygninger.
Drengene legede på vandlegepladsen, de fandt hurtigt nogle børn som de kunne hygge sig med. Michael slappede af i skyggen med en sodavand, og jeg gik en tur rundt i parken og fangede Pokemon mens jeg kiggede mig omkring. Da jeg kom gående ned af en sti kom der pludselig et ordentlig firben gående ud foran mig. Den var virkelig stor måske omkring en meter, og jeg blev så forskrækket. Man skal altså vænne sig til alle de dyr man møder herude i Asien.
Da drengene var færdige med at bade gik vi en tur rundt i parken, vi gik over mod det store hotel, og blev enige om at nu vi alligevel var her, så ville vi tage op på 57 sal og tage en drink i deres rooftop bar. Der var en super udsigt, og det var virkelig hyggeligt at sidde deroppe og drikke en drink med udsigt over hele byen. Da vi var færdige var klokken efterhånden blevet mange, så vi fandt en taxi og kørte ud mod den lejlighed vi har lejet gennem airbnb. Lejligheden var mildest talt klam, den lugtede af muggen røv, der var lange sorte hår overalt på gulvet, sengetøjet var møgbeskidt, og badeværelset var ikke gjort rent. På gulvet var lagt en madras til drengene, men den var papirtynd, stenhård og virkelig ubrugelig, vi blev hurtigt enige om at her ville vi ikke bo de næste 6 dage. Det er super irriterende når man har betalt mange penge for opholdet. Vi fandt derfor et hotel inde midt i byen, det var en del dyrere, men til gengæld er det rent, lækkert, med pool, og morgenmad. Klokken var 21 da vi ankom til hotellet, så vi spiste en hurtig aftensmad på værelset, og sprang på hovedet i seng.
