Slutningen på et fantastisk eventyr.
Så er vi på det sidste af vores vilde eventyr, og sikke en rejse det har været. Det er så svært at reflektere, og prøve at sætte ord på oplevelsen.
Hvad har været de største oplevelser på denne rejse. Ja det er faktisk vildt svært at svare på. Men når jeg mærker efter er det disse 3 ting der fylder mest lige nu:
– At svømme med havskildpadder.
– At svømme med Manta Rays ude midt på havet.
– At se drengene vokse så meget på så kort tid. De er de sejeste 2 drenge i vores øjne. De kommunikere på engelsk med alle på deres vej, uden frygt for at sige noget forkert. De kaster sig ude i alverdens eventyr med åbne arme, og så er bare to fantastisk selvstændige individer som altid bulder frem og finder deres plads.
Alle oplevelser på turen har har været fantastiske, og meget lærerrige. Forskellig kultur, og menneskesyn. Religioner der fylder meget, og som kræver tolerance og forståelse. Påmindelsen om hvor forskellige vilkår vi er født med, hvilket sætter vores liv i perspektiv. Læring i at mærke at vi sagtens kunne nøjes med 26 kg bagage til 4 personer i 2 måneder, uden at mangle noget. Den smukkeste natur i flere forskellige lande, efterfulgt af skuffelsen over at at se hvordan menneskerne er igang med at ødelægge naturen. Samtaler med drengene om hvor vigtigt det er man genbruger så meget som muligt, og ikke smider affald og plastik i naturen.
Drengene har holdt 2 måneders ekstra ferie fra skolen i henholdsvis 4 og 6 klasse. Vi har forsøgt at følge så godt med med lektier som vi syntes har mening. Men når vi reflekterer over hvad de har fået med i bagagen, så er jeg sikker på at de er rigere på stort set alle punkter end klassekammeraterne i skolen.
De har talt en masse Engelsk, lært om naturen fra fremmede steder, lært om dyr de både frygter og er draget af. Lært om religion og menneskesyn, og så har de omregnet valuta i 4 forskellige møntfod igennem rejsen. Så nej, svaret er at jeg ikke mener de på nogen måde har taget skade af at holde fri.
Det har været de vildeste 2 måneder, og vi har oplevet så mange vanvittige ting. Jeg tror det kommer til at tage noget tid, for at få alle indtrykkene til at lande i kroppen. Vi føler os alle så heldige, men samtidigt så utaknemmelige, for når en drøm bliver udfyldt, så begynder man allerede at tænke over den næste drøm.
Vi har i dag talt om hvad rejsen har givet os som familie. Vi er enige om, at det er så specielt at bruge så intens meget tid i hinandens selskab.
Vi har været sammen 24 timer i døgnet. Vi har boet på værelse sammen alle 4, sovet i arm hver nat, gået i bad sammen og ja bare været i hinanden selskab hele tiden.
Det betyder selvfølgelig at der har været tidspunkter, hvor vi har været trætte af hinanden. Men vi lærer også hinanden at kende på helt nye måder. Vi har opdaget sider af hinanden alle 4, som vi aldrig har lagt mærke til derhjemme, fordi den ene dag bare tager den anden.
Det er helt ubeskriveligt hvor dejlige snakke vi hver især har haft med drengene. Vi har fortalt hemmeligheder, delt bekymringer, talt om drømme, ønsker og bare brugt tid på hinanden. Vi har talt en del om at miste, og drengene spurgte til til følelsen af at miste sin mor. Det sørgeligt at tale om det, og det endte med at vi alle 4 sad med tårer i øjnene på en café, men det var også så smukt at mindes hende sammen med drengene, og fortælle om alle de gode oplevelser vi har haft med hende.
Vi har talt om hvilke ændringer, vi som familie vil forsøge at tage med os hjem fra rejsen. Hvordan vi kan bringe nærheden fra rejsen med ind i vores travle hverdag. Så vi skal hjem og lave nogen ændringer, så vi få plads til “familietid” selvom vi har travlt, med skole, venner, fodbold og arbejde. Tobias kunne godt tænke sig et ugen-de om søndagen, hvor vi sammen planlægger næste uge, så det skal vi afprøve.
Alexander har talt meget om det, med at blive ældre på denne tur, han er bange for at blive større, fordi han frygter at så vil han ikke være lige så tæt på os andre mere. Den tanke giver plads til eftertanke hos os, for det er klart at det nok er ved at være sidste udkast for sådanne rejser. Drengene bliver større, og dermed bliver det sværere at holde fri fra skole. Men igen er vi enige om at vi skal vi tænke i løsninger, i stedet for begrænsninger. Så det må blive en måneds rejse i sommerferien fremadrettet, så vi stadig kan få styret vores lyst til at oplevel hele verden. Vi har allerede talt om at Kina kunne være et godt bud, til vores næste store eventyr.
Men nu kalder hverdagen, og vi er alle klar til at komme hjem.
