Da Nang – 5 stjernet luksus ⭐️⭐️⭐️
Flyveturen til Da Nang tog ca 1,5 time, da vi ankom til lufthavnen bestilte vi en greb taxi ud til vores hotel, klog af skade er det den eneste form for taxi vi kører med for det andet er simpelthen for dyrt. Det kan ikke betale sig for os at tage det offentlige på de kortere strækninger, da vi er 4 personer.
Køreturen til hotellet tog ca. 30 minutter, hotellet vi har valgt ligger lidt udenfor byen men er til gengæld et 5 stjernet luksushotel til ingen penge. Og hotellet tilbyder gratis shuttlebus hele dagen, da vi kan nemlig komme frem og tilbage.
Hotellet overraskede virkelig positivt, alt ved det er bare lækkert. Da vi ankom lidt tidligt var værelset ikke klart, så de inviterede os på gratis eftermiddagste. Vi gik ind i cafeen, og så kom der en dame over og spurgte hvad vi ønskede at drikke, der var frit valg på hele kortet. Jeg bestille kaffe latte, drengene varm cacao og Mic en kop the. Da det blev serveret, lagde de også gafler og skeer til os. Lidt efter kom de så ind med 2 store fade med alverdens lækre kager og forskellige sandwich. Alt sammen var en gave fra hotellet mens vi ventede på værelset, med en fantastisk udsigt over vandet.
Da vi kom op til receptionen for at få vores nøgle sagde receptionisten at de havde opgraderet os til et værelse med havudsigt og altan. Det var en dejlig overraskelse, og værelset var virkelig flot, og vi blev slået helt bagover da vi så udsigten fra vores altan. Hotellet hedder Golden Bay, og alt er lavet i “guld” kommer I på disse kanter kan dette hotel virkelig anbefales. Da vi havde pakket ud tog vi badetøj på, for vi ville op og svømme en tur i poolen på 26 sal. Synet der ventede os er slet ikke til at beskrive, poolen er en kæmpe infinity pool, med den smukkeste udsigt over hele byen samt vandet. Når man ligger i poolen og kigger ud over vandet er det de smukkeste broer som lyser op.
Der er også et lækkert gym på hotellet, så eftermiddagen brugte vi på at få trænet igennem. Vi har ikke været så flittige til at få det gjort, så nu tager vi revanche. I træningscenteret er der et legerum hvor man kan aflevere sine børn, og så bliver de passet imens. Da drengen blev trætte af legerummet, blev de vist ind i gymnastiksalen som var fyldt med pilatesbolde og så kunne de ellers lege derinde. Alt her er bare luksus, mens vi trænede kom personalet med rene håndklæder og kildevand til os, og når de kunne se flasken var tom blev den udbyttet med en ny… det bliver svært at rejse fra dette hotel.
Vi spiste aftensmad på hotellet, Mic spiste i restauranten og drengene og jeg bestilte roomservice på værelset. Efter maden blev vi enige om at vi var nødt til at prøve poolen i mørket for at se udsigten, og den var bestemt ikke blevet dårligere af at det var mørkt og alt lyset i byen var tændt.
Søndag
Morgenmaden på hotellet var også helt i top, her er faktisk ikke noget at klage over. Det eneste som er irriterende er alle de virkelig larmende asiater som råber, skriger og prutter og bøvser, men dem kan man nok ikke rigtig komme udenom.
Efter morgenmaden tog vi shuttlebussen ind mod byen for at gå en tur og se os omkring. Vi havde ikke rigtig sat os ind i hvor vi ville stå af, så vi blev enige om bare at stå af når vi så noget spændende. Efter en del stop var alle de øvrige gæster stået af, på nær et par med store kufferter. Efter lidt tid siger Mic så ” jeg tror vi er på vej i lufthavnen” vi spurgte damen fra hotellet, og ganske rigtigt det var vi. Vi fik derfor stoppet bussen, så vi kunne komme af. Det sjove var at vi jo ville stå af når der kom noget spændende, og ja det skete slet ikke. Byen er rimelig trist, og ikke særlig turistet. Her er virkelig mange møbel forretninger, og dem har vi brugt en del tid på at kigge i. Vi fandt et sofabord som vi alle 4 forelskede os i, men de kunne desværre ikke shoppe til Danmark.
På et tidspunkt kom vi forbi en frisør, og Mic og drengene trængte virkelig til at blive klippet. Ingen af de 2 herre i salonen kunne et ord engelsk, så vi måtte på tegnesprog fortælle at vi gerne ville klippes. Sander var den første, og både ham og jeg er sindssyg hysteriske med hans hår, så jeg måtte stå med en kam og saks og vise dem hvordan de skulle klippe ham, og hvor de måtte tage noget af, og hvor de absolut kun måtte tage spidserne. De forstod det rimeligt, og resultatet blev super flot. Mic og Bisse blev også sat i stolen, og så pegede vi ellers på et billede, hvor de begge skulle være korte i siderne og lidt længere i toppen. Ingen af dem ligner den frisure på billedet, men flotte er de begge to. Mic fik også ordnet øre, så han skulle ligge helt stille og så sad de ellers med lange skalpeller inde i øret og fjernede små hår og ørevoks. Prisen for alt det var omkring 80 danske kroner.
Vi gik videre rundt i byen, og endte nede ved vandet. Det var meningen vi ville tage næste shuttlebus tilbage til hotellet, men vi missede den. Vi besluttede derfor at gå over den smukke Dragon bridge, som går fra den ene side af kysten til den anden. Da vi kom over på den anden side, så vi en dame der stod og solgte frugt så vi købte noget mango og noget ananas som vi sad og spiste på en sten. Da vi gik videre langs vandet så vi på alle de fiskerbåde som lå side om side, de så virkelig gamle og slidte ud og jeg er ikke sikker på jeg ville sejle med nogen af dem.
Længere nede så vi et stort shoppingcenter, og vi blev enige om at gå derind og kigge lidt. Vi manglede nogle forskellige småting som nye tandbørster og tandpasta. Da vi havde handlet det vi skulle, fik Bisse øje på et legeland på anden sal, og det ville drengene selvfølgelig gerne ind og prøve. Vi gik derfor derop og afsted løb de, og så gik der ellers 5 timer før vi så dem igen. Imens drengene legede skiftedes vi til at gå ud og kigge på butikker, og senere gik Mic ud for at finde et sted hvor han kunne aflevere vores vasketøj.
Aftensmaden blev spist på hotellet, de laver de lækreste stegte ris med grøntsager. Mic får så også rejser og blæksprutter i hans, og jeg tænker om det er fordi han vil sikre sig at jeg ikke kysser ham mere den dag, for det ser altså ikke særlig lækkert ud 🙀🙀
Mandag
I dag skal vi på en tur ud og se Golden Bridge. Det var en køretur på ca. 30 minutter herfra. Vi tog en taxi fra hotellet, og vi havde en seddel med fra receptionen med navnet og prisen som de havde aftalt. Den gav vi chaufføren og tænkte at alt var ok. Men her er det så at alt bare aldrig er ok i Vietnam, da vi havde kørt lidt tid og det var tydeligt at se at chaufføren var godt forvirret begynder Mic at sige til ham at vi skal til Hoi An Station, chaufføren forstår ikke et ord engelsk og siger bla bla tilbage. Der går så lidt tid og det er dejligt at mærke at Mics temperament er på kogepunktet, han beder derfor chaufføren om at holde ind til siden. Chaufføren viser en besked på telefonen, og Mic siger igen Hoi An Station. chaufføren siger så nååå Hoi An station jaaaa siger Michael. Jeg spørger forsigtigt fra bagsædet om Mic er sikker på at chaufføren forstår at Hoi An Station er den kabelpark station der ligger ved Golden bridge og ikke togstationen i Hoi An. Mic bider selvfølgelig hovedet af mig, men beslutter alligevel at finde et billede på telefonen som han igen viser chaufføren. Nu går der et lys op for chaufføren, og han siger arg Golden Bridge… og vender bilen, for så er vi da kørt i fuldstændig modsat retning det sidste kvarter.
Nå men vi kom frem, og vi var så heldige at det var begyndt at øs regne da vi endelig kom derop. Vi besluttede at nu skulle vi op og se udsigten og broen alligevel. Vi satte os derfor op i den store lift og blev fragtet op på toppen af bjerget. Da vi kom op var det desværre så tåget at man ingenting kunne se. Det var vildt ærgerligt, for turen havde kostet en del penge, og vi havde faktisk glædet os til at se den flotte bro som blev holdt af to hænder. Nå men vejret kan vi jo ikke ændre på, så vi besluttede at trodse regnen og vove os ud på broen, selv om vi ingenting kunne se. De parker som hører til dun City droppede vi, da vejret var så dårligt. Bisse blev super ked af det, for han ville så gerne i den eventyrpark. Men det var simpelthen alt for koldt.
Vi kom derfor tilbage til hotellet flere timer tidligere end planlagt, og Mic ville derfor tage drengene over i det legeland igen så de kunne hygge sig. Jeg blev på hotellet og fik styr på de næste flybilletter og hotelreservationer. Da vi sad på værelset blev vi enige om at vi allesammen var fuldstændig færdige med Vietnam, vi er ikke særlig vilde med vietnameserne og deres mentalitet og vejret er også blevet dårligt. Vi ringede derfor til Michal og Dorthe, som befinder sig i Hua Hin I Thailand, og spurgte om de havde lyst til at få besøg. Det ville de rigtig gerne, så vi har besluttet at sige farvel til Vietnam i morgen, og tage på vennebesøg i Thailand i stedet for. Dejligt at der er plads til spontanitet ❤️
Aften brugte jeg på at træne, og få pakket nogle af vores ting i taskerne. Og Mic og drengene kom sent hjem og havde haft en super hyggelig dag sammen.