Bangkok – store rejse dag.
De sidste par dage har vi bare slappet af, det var hårdt med alt det selskab når vi har været alene så længe. Vi har derfor sovet længe, hygge på værelset, hængt ud på Jailhouse (den danske restaurant) spillet kort, fået massage og så har vi afprøvet de forskellige legeland Hua Hin har at byde på. Min ryg har været rigtig skidt de sidste dage, så jeg har ikke været så mobil, men heldigvis har fundet en virkelig dygtig massør som sammen med smertestillende kunne hjælpe mig.
I dag var planen at vi skulle til Bangkok efter morgenmaden. Det kom vi sådan set også, vi blev bare enige om at pakke alle vores ting, og så tage ind på Jailhouse og spise morgenmad, og så tage en taxi derfra. Der er så hyggeligt, og det føles som at være hjemme – bare i Hua Hin. Vi har et hyggeligt stambord i hjørnet, og ejeren Kurt kommer over og snakker med os hver gang vi kommer. Det er sjovt at høre hans historier om at bo i Thailand, og drive forretning her de sidste 22 år. Jeg er betaget af mennesker der lever i nuet, og bare gør det de føler for. Og sådan havde Kurt det da han var på ferie i Thailand første gang, han tog hjem og solgte alt og fulgte sit hjerte og hans eventyrlyst til Thailand.
Morgenmaden var som altid super lækker, Mic og jeg fik varme rundstykker med ost, friskpresset appelsin juice og dansk bønnekaffe. Drengene fik boller i karry, de elsker den ret og de nyder at hernede er der ikke forskel på morgen og aftensmad, her kan man få hvad man vil når man vil. Da det var ved at være tid til at rejse videre spurgte Mic Kurt om han kendte en god taxichauffør. Det gjorde han, og 1 time senere blev vi hentet i en lækker Toyota Landcruiser. Vi fik en virkelig god pris på 1.700 bath, det var 600 bath billigere end den pris grab taxi kunne klare.
Køreturen fra Hua Hin til Bangkok tog omkring 4 timer, det er nemlig fredag og her er trafikken helt ad h til. Og så skulle vores chauffør ind og tisse hver halve time fordi han drak så meget isthe 😉 Drengene og jeg havde spist en køresygepille til turen, så Sander og jeg sov det meste af vejen. De piller slår mig fuldstændig ud, så jeg forstår ikke at Bisse kan holde sig vågen 🤔
Da vi ankom til hotellet fik vi hurtigt tjekket ind, vi har lejet en 3 værelses hotellejlighed og den var over alt forventning. Her er så pænt og rent, og personalet er super søde og hjælpsomme. Jeg gik ud for at handle lidt aftensmad, samt få indkøbt vaskepulver mm, da drengene ikke orkede at gå nogen steder. Der var længere end jeg havde regnet med, så jeg måtte nøjes med det mest nødvendige for at kunne bære det hele vejen.
Tilbage på hotellet spiste vi aftensmad, og drengene nød at de bare kunne slappe af med deres iPad. Jeg blev rastløs og ville gerne ud og se lidt på byen så jeg besluttede mig for at tage hotellets shuttlebus ind til et center. Jeg spurgte i receptionen hvor jeg skulle hen for at komme til god shopping. Hun sagde at hvis jeg gik dernede hvor jeg hentede mad tidligere, så lå der et stort center lige bag ved. Da jeg kom derud var det overhovedet ikke god shopping, så jeg googlede god shopping i Bangkok og læste mig frem til at jeg skulle til et stort shoppingcenter der hedder Central World. Trafikken var virkelig tung, så jeg besluttede med hjertet helt oppe i halsen at tage en scooter taxi. Jeg hoppede op bag scooteren, og sagde han skulle køre pænt. Han smilede bare og satte så afsted over kantsten og ind imellem bilerne. Det gik virkeligt stærkt, og vi kørte så tæt på bilerne så jeg var nervøs for mine knæ. Pludselig fik jeg krampe i hoften, og det var en sindsyg smerte. Jeg nærmest hang på siden af scooteren for at få strukket mit ene ben, mens jeg skreg at han skulle stoppe. Chaufføren som ikke forstod et ord engelsk grinede bare og kørte endnu vildere afsted, mens han smilede til mig. Det var tydeligt at han troede vi havde det sjovt, og at jeg skreg af grin og ikke smerte. Jeg fik banket den lille mand så hårdt i ryggen at han forstod at vi skulle holde ind. Da jeg fik styr på min hofte kunne turen fortsætte, og vi fløj igen afsted gennem Bangkoks gader. Da vi kom frem viste han mig på tegnesprog at jeg havde klemt så hårdt omkring ham med lårene at han nærmest ikke kunne trække vejret. Ha ha jeg skulle jo være sikker på ikke at falde af, så jeg holdt fast med lårene så jeg havde hænderne fri til at filme og tage billeder.
Central World var helt fantastisk, 5 etager med shopping i alle afskygninger. Jeg planlagde nøje min rute så jeg kunne nå det hele inden kl. Blev 22 hvor de lukkede. Første stop var en makeup forretning, her fandt jeg en pudder, en mascara og et par andre småting, jeg havde lånt Michaels dankort, for mit eget er jo lukket efter min konto blev hacket. Da jeg skulle betale virkede kortet ikke, vi prøvede flere gange men der var ikke noget at gøre. Ekspedienten blev irriteret på mig, og jeg stod og forsøgte at skrabe beløbet sammen i kontanter. Jeg havde selvfølgelig ikke nok penge, og hele situationen var virkelig pinlig. Jeg måtte så ligge 2 ting tilbage, så jeg kunne betale det sidste kontant. Nu var min shoppetur ligesom ødelagt, for der er jo ikke meget ved at gå og kigge når man ikke kan købe noget.
Jeg besluttede mig derfor for at gå på Starbuck og købe en kaffelatte og en kanelsnegl, inden jeg ville køre tilbage til hotellet. Starbuck havde selvfølgelig ikke flere kanelsnegle, så jeg forsøgte at gå videre til den næste Starbuck. Den havde selvfølgelig heller ikke flere kanelsnegle, nu var jeg lettere irriteret og gik ned for at finde en taxi hjem. Jeg endte med en tuktuk, chaufføren sagde bare 200 bath og jeg sagde jeg ville give 150, han sagde ja og kørte lidt. Pludselig holdt han ind ved et hotel og gik ind og talte med vagten. Han kom så ud til mig sammen med vagten og de begyndte at sige at 150 var for billigt når jeg skulle køre så langt. Han ville nu have 300 bath, jeg følte mig presset og sagde ja fordi det var en lidt ubehagelig situation. Da vi havde kørt lidt blev jeg mega irriteret over det nummer han lige havde lavet med mig, så jeg sagde til ham at jeg havde tænkte over det og kun ville give de 150 bath som vi havde aftalt. Han tænkte lidt over det, og vendte sig så om og sagde ok Sir – og så talte vi ikke mere om det. Heldigt for ham, for jeg var så irriteret over hele min aften der bare gik i vasken så jeg var klar til lige at rykke ham rundt ha ha.
Da jeg kom hjem på hotellet, siger Sander ” hej mor, du har fået nye øjenbryn (læs farve på øjenvipperne) ja siger jeg – kan du li det? ” tja altså du ligner lidt en smølf 😝😏😝 så meget for min nye blå mascara.
