Godt nytår siger vi efter 3 timers søvn, og en tur i lufthavnen mod Sri Lanka.

januar 2, 2024 Slået fra Af Carina

Kl. 6.00 ringede vækkeuret, selvom vores nytårsaften var så stille og rolig som overhovedet muligt så føltes kroppen virkelig tung og træt.

Morfar kørte os i lufthavnen, hvor første fly mod Doha ventede. Flyveturen var ca. 6 timer hvorefter vi skulle vente 3 timer før vi skulle med flyveren videre mod Sri Lanka. Denne flyvetur var ca. 4,5 time. På begge fly sad Michael alene, og jeg have en dreng på hver side. Alexander tror jeg er sat i verden til at skabe nydelse for ham. Han lå ind over mig i flyet så jeg sad helt mast, og så ville han gerne nusses. Jeg har sagt til Michael og på næste flyvetur er det mig der sidder alene, og sover hele vejen 👌

Kl 03.00 landede vi i Columbo lufthavn, alle var godt trætte og tålmodigheden med hinanden blev sat på en alvorlig prøve, da vi skulle stå i den længste kø til integrationen. Her begyndte drengene at drille hinanden og brokke sig over at de simpelthen ikke gad rejse mere- jamen så er det jo godt at vi har 2 måneders rejseaktivitet foran os 🙈

Det blev endelig vores tur, og tolderen gad ikke engang se det Visa vi havde købt i dyredomme hjemmefra. Nå men det positive var jo at fordi vi havde stået i kø så længe, så måtte vores kufferter jo være kommet….Det var de selvfølgelig ikke, og vi endte med at stå og vente 1 time og 20 minutter på dem. Jeg fik flashback til NewYork hvor vores kufferter ikke var med flyet, og blev lidt bekymret, for en ting er at skulle shoppe i NY og her må jeg så sige at Sri Lanka er noget helt andet.

Vi havde betalt vores hotel for at hente os i lufthavnen, og den beslutning var vi ret tilfredse med. Der stod den sødeste unge mand med et skilt med vores navne ude i forhallen. Jeg spurgte ham om han kunne vise mig en ATM så jeg lige kunne hæve lidt kontanter til de første dage, det skulle jeg aldrig have gjort, maskinen åd nemlig mit visakort, rimelig irriterende måde at starte i et nyt land.

Efter 20 minutters køretur kom vi til hotellet “Ayur Ayurveda Retreat” i Negombo. Det var midt om natten og alt var mørkt, drengene steg ud af bilen og så begyndte Tobias at græde, han ville hjem til Danmark for ham kunne ikke li Sri Lanka og slet ikke hotellet. Han var bange for slanger, edderkopper og skorpioner. Alexander hoppede hurtigt med på den bølge, og informerede at han syntes det var et klamt hotel, og her ville han ikke sove. Jep så startede ferien ligesom 😝🙈

Hoteller er bestemt ikke klamt, men det er en anden standart end drengene er vand til. Så hvis de sammenligner med de 3 ugers sommerferie I New York og Miami på 5 stjernede hoteller, ja så er der faktisk slet ingen sammenligning. Jeg må indrømme at jeg også skal vænne mig til Sri Lanka, men jeg er sikker på at der venter os en masse fantastiske oplevelser hvid bare vi lige giver landet en chance.

Total Page Visits: 887 - Today Page Visits: 1