Kandy dag 2
Det går ikke særlig godt med at få styr på det jetlag. Alex og jeg sover først kl. 3 om natten, så vi kan jo slet ikke komme op om morgenen. Så i morges måtte Michael ringe til vores tuktuk chauffør, og sige at vi først var klar til tur kl 11 i stedet for kl 9, da han ikke kunne få liv i sin familie 🙈

I dag har vi betalt 32 kr. for en tur rundt i tuktuk for at se forskellige oplevelser. Pladsen er trang, men det er så hyggeligt at drøne igennem landskabet i en tuktuk, så vi stimer os gerne sammen 4 mennesker på det lille bagsæde. Første stop på turen var et besøg hos et tempel og den store Buddha. Man skulle naturligvis være tildækket som kvinde, og jeg var åbenbart uhensigtsmæssigt klædt, så jeg måtte låne en fin nederdel og et stor tørklæde der kunne dække mine skuldre. Det er som om de forsøger at gøre en så grim som overhovedet muligt, så de finder noget der slet ikke passer sammen. Nå men op kom vi, og udsigten var klar det smukkeste ved hele den oplevelse. Buddahen var også flot , men jeg må indrømme jeg er ved at være mættet af buddhaer og templer efter alle vores rejser i Asien.

Vores tuktuk chauffør har helt sikkert en diagnose. Han finder på de skøreste ting hele tiden. Pludselig bad han os om at klappe i takt imens han kørte, for så ville han lige synge en sang. Det må have set skørt ud da vi kom drønende rundt om bjerget, klappende, syngende og alt for mange mennesker i den lille tuktuk. Nå, men drengene syntes det var super sjovt.

Andet stop var en krigskirkegård fra anden verdenskrig. Vi gik en tur og læste på memorial skiltet, det er trist så mange unge mennesker der har mistet livet i den krig. Noget der slog os var procentdelen der er begravet i Sri Lanka, for det var næsten kun udlændinge.

Tredje stop på turen var et besøg i en Spice garden, hvor vi fik en guidet rundtur. Den Ayurvediske læge der viste os rundt fortalte en masse om Ayurveda som er naturens medicin. Han fortalte om alle de forskellige planter, og hvordan de brugte dem som naturmedicin til både at forebygge og helbrede alverdens sygdomme. Ayurveda betyder et langt liv.

Efter rundturen i haven lavede de noget lækker mad over bål sammen med drengene, som vi fik lov at spise. Først var Tobias ikke overbevist om at han ville smage det, men da alle vi andre gik igang, valgte han også at prøve, og det endte med han syntes det var super lækkert. Efter maden blev vi sat på en række og så fik vi ellers en ordentlig omgang massage. Det var super dejligt, men jeg blev lidt blufærdig for hun mente jeg skulle sidde uden bluse foran alle og blive masseret. Det er lidt skørt i Sri Lanka, det ene sted skal man tildækkes og må hverken vise ben eller arme, og 10 minutter senere sidder man i bh foran alle. Nå det var bare lige min tanke.

Vi kørte videre og næste stop var en the fabrik. Her skulle vi ind og se hvordan de producerer the på den helt gammeldags måde. Det var virkeligt spændende og fascinerende at de stadig laver alt fra bunden, uden tilsætningsstoffer. Det ville uden tvivl være billigere for dem at få nye maskiner, og tilsætte kunstigemidler, men de er tro mod den oprindelige måde. Efter rundvisningen blev vi vist op i deres meget flotte butik, og her skulle vi smage alle deres the varianter. Der er ikke rigtig nogen af os der er de store the drikkere, men vi gav det er forsøg. Da vi fortalte ham at vi ikke ønskede at købe noget the blev stemningen virkelig presset, og han lagde ikke skjul på at han syntes vi var nogen kæmpe idioter. Vi forsøgte at virke ligeglade, selvom det er super ubehageligt at føle sig presset på den måde.

Sidste stop på turen var et træværksted hvor en familie laver skulpturer af træ og farver dem i farver som vi fremstiller naturligt var træets egne farver. Det var spændende at se, og man får pludselig en helt anden respekt for det kæmpe stykke arbejde der ligger i det. Også her var det forventeligt at skulle købe noget, så vi valgte at købe et par flotte træmagneter til køleskabet til farmor og Olde. Det var tydeligt at de også forventede at vi skulle købe mere, så igen gik man ud med en lidt irriterende følelse. Vi blev enige om at vi ikke ville lade de følelser ødelægge vores tur, for det har været en super hyggelig dag med en masse gode oplevelser og meget smuk natur som vi er kørt igennem.

Nu var vi mætte for oplevelser, og ville gerne tilbage på hotellet for at bade lidt med drengene. På sådanne rejser har vi lært at vi skal mærke efter hvornår deres grænser er nået, for ellers ender dagene i konflikter.
Tilbage på hotellet skiftede vi til badetøj og gik op til poolen. Personligt syntes jeg vandt er for koldt til at bade i, men jeg havde lovet Tobias jeg jeg ville hoppe i. Heldigvis fik jeg hurtigt overtalt dem til at vi skulle lege vand aerobic, og at jeg var instruktøren der stod på kanten og viste hvad de skulle lave. I mellemtiden var der kommet en del andre ved poolen som helt sikkert syntes det så mærkelig ud at jeg hoppede rundt der i min badedragt, men jeg var da ligeglad så længe jeg slap for det kolde vand 😝
Vores tuktuk chauffør havde fortalt drengene at der var en burger king i byen, så der havde vi lovet de måtte spise aftensmad. Vi fulgte google maps derover, og blev rimelig overraskede over det center Burgerking lå i. Indtil videre har vi kun set bitte små blikskur butikker, og gademarkeder så vi troede faktisk ikke der fandtes sådan et center i Sri Lanka.
Maden var super skuffende, man varmer åbenbart ikke burgerbollerne på Sri Lanka, så de bliver serveret kolde og kedelige, og alt deres kylling er så Spicy at det nærmest er uspiseligt.
I morgen går turen videre mod Ella. Den oprindelige plan var at vi skulle med toget dertil, men alle billetter er desværre udsolgt. Plan B er så at vi har booket en chauffør til en mindre by mellem Kandy og Ella, hvor vi så skal tage toget videre derfra. Men vi har ingen togbillet, og de er udsolgt online, men chaufføren siger vi kan købe dem på stationen – så nu må vi se. 4 timers biltur i ren bjergkørsel i vente, og så forhåbentlig toget videre. I får en Update en af dagene. Har også et andet dilemma:
1. Skal vi droppe køresygepillen, så vi kan være vågne og se den smukke køretur, og være friske i hovedet når der skal arrangeres videre transport. Og så risikere at skulle sidde 4 timer og kaste op i en pose.
Eller…..
2. Tage en køresygepille, ligge bedøvet i en bunke på bagsædet og gå glip af den smukke køretur. Hvorefter jeg skal gå rundt med følelsen af at være i en dykkermaske resten af dagen. Men til gengæld ikke være køresyg og kaste op.
Svært valg 🥶🥶🥶