Tokyo
Så er vi ankommet til Tokyo, og det var noget af en tur. Vi fløj med Aeroflot fra København til Moskva og så videre fra Moskva til Tokyo. Da jeg bestilte billetterne var jeg meget i tvivl om jeg i virkeligheden havde lyst til at flyve med Aeroflot, men de har virkelig sat min tvivl til skamme. Alt forløb fint og uproblematisk, fine fly, god betjening og okay mad, og så var det til virkelig billige penge.
Sander klagede over ondt i maven på hele turen fra Moskva til Tokyo, og vi skiftede imellem at være irriterede over hans jammer, til at blive bekymrede over om der virkelig var noget galt med ham. Vi nåede lige akkurat ud af flyet og så kastede han op i stride strømme, over ham selv og mig. Det var super ulækkert, men det eneste vi kunne gøre i situationen var at vaske det værste af os og komme videre. Vi var alle godt pressede, da vi på nuværende tidspunkt har været på farten i ca. 24 timer, og kun sovet de 2 af timerne, så alles tålmodighed var på et minimum 😜
Vi fandt hurtigt vores tog mod Tokyo, og mente begge at vi bare skulle 8 stationer og så stå af toget, og gå ca. 400 meter. Men ja, så nemt skulle det selvfølgelig ikke gå. Vi stod af på den forkerte station og alle skilte stod på Japansk og ingen af de Japanere vi mødte kunne et ord engelsk – så gode råd var dyre. Vi gik op af ca. 1000 trapper med alt vores opbakning på ryggen (husk kun 2 timers søvn) og blev enige om at tage en taxi, selv om det ville være en dyr løsning, fordi vi ikke kunne overskue mere. Taxier var der så ingen af og igen stod alle skilte på Japansk. Nu var det svært at se positivt på det hele, men vi blev alligevel enige om at gå ned af 1000 trapper igen, for at forsøge os med toget endnu engang. En sød ung mand forbarmede sig over os og hjalp os ved at pege på et kort, og så kunne vi se vi skulle med næste tog ca. 6 stop… Yes nu er vi på rette vej 😊 længe leve tegnsprog.
Da vi stod af toget stod vi igen i en situation, hvor vi ikke anede hvor vi skulle gå hen. Gå mod nordvest sagde kortet… hmm ja gad vide hvilken vej det er 🤑🤑 Vi gik rundt i ring og tålmodigheden var virkelig på prøve, her var det vigtigt at bruge alt pædagogik, for ikke bare at sætte sig ned med sin rygsæk og begynde at græde. Heldigvis hjalp en sød politimand os, han fandt et kort hvor vi kunne se hvilken vej vi skulle gå.
Endelig kom vi til det Hostel hvor vi havde bestilt et værelse for de næste 5 nætter. Det er et super hyggeligt sted. Og værelset er over alt forventning – eneste lille MEN er, at de desværre var ved at restaurere værelserne, så de kunne ikke tilbyde os det værelse vi havde booket. Men i stedet havde de et andet værelse, dog med fælles toilet på gangen 😳
Vi besluttede os for lige at sove et par timer, før vi ville ud og udforske Tokyo yderligere.
Skal i have dagens sjoveste historie 😱😱 Jeg skulle ud og tisse (på vores fælles toilet) Når jeg er færdig er DER en masse knapper på siden af toilettet, jeg trykker på den som jeg mener ligner knappen til at skylle ud. Nu kommer der så en stor stråle vand op fra toilettet. Jeg springer ud fra toilettet, for ikke at blive våd på min eneste langærmede bluse. Vandet fortsætter med at sprøjte, og jeg forsøger at gå ind og lukke toiletbrættet ned. Det er til absolut ingen nytte, for strålen er for stærk så både jeg, og hele badeværelset er smurt ind i toiletvand. Jeg går helt i panik og henter Michael som bare siger – Rine det er jo meningen man skal blive siddende på toilettet og blive spulet i rumpen, men nu må du altså hente et håndklæde og få tørret det svineri op 🙃☺️ Jep jeg har lært noget nyt i dag 🤣😂🤣