Tokyo dag 2
I nat vågnede vi ved at alarmen gik udenfor, og samtidigt fik vi en alarm på iPad’en om en nødsituation. Beskeden var på Japansk, og vi havde ikke en chance for at læse hvad det var vi skulle være opmærksomme på. Både Michael og jeg blev meget nervøse, og var i tvivl om hvordan vi skulle håndtere situationen. Michael fik kopieret beskeden, og oversat den via Google oversæt, og det vi kunne tyde af oversættelsen var at det var et efterskælv, som vi skulle være opmærksomme på. Jeg må indrømme at jeg tænkte længe over, hvorvidt det var en god ide at rejse afsted med mine guldklumper i 6 måneder i lande med jordskælv, tsunamier og andre voldsomme naturkatastrofer. Tankerne fløj afsted, og jeg brugte den næste time på at Google alverdens sider på internettet om jordskælv i Japan.
Hjemmefra bruger jeg meget tid på at forklare Sander at man ikke skal bruge tid på at være bange for alting, men i stedet nyde nuet og så tage tingene som de kommer. Men ja, i ovennævnte situation var det bare ikke så nemt at overbevise mig selv om det samme.
Vi vågnede alle med mega jetlag kl 11.45, så morgenmaden nåede vi ikke 😳 Sander begyndte at kaste op så snart han slog øjnene op, og de næste mange timer kastede han op, bare han så en flaske vand. Jeg tog tøj på og hentede noget morgenmad i den nærmeste 7/11, og det er bare ikke noget nemt job, for alt står på Japansk. Jeg troede jeg havde købt hvide boller uden noget i til alle, men Bisse fik en bolle med ost og syltetøj ( ikke som vi får det i Danmark) og Michael fik en bolle med peanutbutter og smør. Sander og jeg spiste en banan, og drak lidt æblejuice. Da vi havde spist begyndte Sander at kaste op igen, og vi kunne hurtigt se at alle de planer vi havde lagt for dagen måtte ændres. Vi blev derfor på værelset og sov alle sammen til kl. 16.00, på nær Bisse , han nød der ikke var restriktioner på iPad’en så han lå bare og så tegnefilm og slappede af.
Da alle var vågnet, og Sander igen var frisk på at gå en tur, satte den store Pokemon jagt ind, Michael havde googlet alle de gode steder, og sørget for fri internet til hele banden de næste 30 dage. Bisse kunne efterhånden løbe på væggene, så da vi kom forbi en legeplads måtte han bare ind og krudte lidt af.
Vi gik et godt stykke ud til Skytree som er Japans højeste tårn, her betalte vi for at komme op og se udsigten, og det var en virkelig flot oplevelse. Tobias var ellevild og kunne ikke vente på den oplevelse, og Sander skulle lige samle mod til at tage op i 634 meter med en elevator. Oppe i tårnet stod vi på et glas gulv, hvor vi kunne se Tokyo under vores fødder, det var en speciel oplevelse.
Bagefter var vi en tur i Pokemon megastore, drengene var ellevilde og der var Pokemon fra gulv til loft i en kæmpe butik. Drengene fik hver en Pokemon bamse, og var derefter blevet lovet en tur i legeland.
På vej hjem var klokken efterhånden blevet mange, og vi skulle ha lidt aftensmad. Vi gik ind på en hyggelig Japansk restaurant hvor man skulle bestille sin mad i en automat, og derefter give tjeneren kuponerne. Michael bestilte en nudelsuppe med blandet kød og rejser. Rejerne havde stadig øjne som man åbenbart også skulle spise 😝 Drengene og jeg bestilte karrysuppe med nudler. Her fik vi pinde, og en kæmpe ske, pindene kunne hverken jeg eller drengene finde ud af at bruge, så først kom tjeneren med en gaffel og senere en almindelig ske, det var vi taknemmelige for da alt vores mad ellers var blevet spildt på gulvet.
Nu ligger vi i vores seng, og forsøger at få noget søvn. For i morgen skal vi ud og lære at kæmpe som Samuraikrigere, nogen glæder sig rigtig meget, mens andre tager en for holdet 😊🙃😊
