Tokyo dag 3 – i lærer som samurai krigere.
Igen vågnede vi sent, vi har slet ikke fået vendt nat og dag rigtigt, så det er virkelig svært at komme op om morgenen. I dag skulle vi i lærer som Samurai krigere. Vi stod op, og tog ned til den nærmeste metro station hvor vi skulle med toget. Men lige i dag, hvor vi slet ikke havde tid til forsinkelser, var der selvfølgelig strømafbrydelse, så ingen tog kørte. Personalet på togstationen mente det ville vare ca 10/15 minutter før togene ville køre igen, men det var så ikke tilfældet. Hvorfor vi blev enige om at vi måtte skynde os op og tage en taxi.
Den søde Taximand satte os selvfølgelig af et forkert sted, så vi måtte små løbe afsted med drengene under armen, og nåede det – kun 5 minutter forsinket.
Vi blev budt velkommen af en Samurai dame og en Samurai mand, det hele virkede lidt overfladisk og nu skal vi skynde os at komme videre agtigt. Drengene og Michael blev iklædt fine Samurai dragter, som de selv kunne vælge farverne på. De fik udleveret et sværd, og jeg valgte at sidde på sidelinjen og tage billeder af de andre. Først lavede manden en lille opvisning imens kvinden sang. Det var meget fint, og drengene var ved at sprænge af spænding for hvornår de skulle kæmpe 🏰🎠🗡⚔️
Nu skulle de undervises i forskellige teknikker, det foregik på engelsk og derfor var det vigtigt at drengene kunne holde fokus på det han viste imens. Taget i betragtning af at ens kunder var henholdsvis 41, 7 og 5 mener jeg, at man måske kunne være gået mere pædagogisk til værk. Drengene gjorde deres bedste, og Michael begyndte at oversætte hvad der blev sagt løbende, selv om man kunne mærke, det var til stor irritation for den stolte Samurai kriger som normalt styrer slagets gang.
Drengene blev hurtigt trætte af at stå på række og lære teknikker, og blev ved med at spørge hvornår de måtte kæmpe 😂🤣😂 Til slut skulle de på skift lave en lille opvisning med de teknikker de havde lært. Jeg har naturligvis filmet dem alle, og vil forsøge at få dem lagt på bloggen. Jeg var ved at tisse i bukserne af grin da Michael lavede sin rutine, det var sgu lidt sjovt at se ham stå der – helt alvorligt og forsøge at ligne en Samurai 🗡⚔️🗡 Samurai træneren blev irriteret over at jeg stod og skreg af grin, for det var jo slet ikke sjovt – nååå nej ha ha ha.
Da vi var færdige fik de alle et diplom med et billede på, og de var ikke til at skyde igennem. Sander sagde at det havde været en god oplevelse, men jeg er sikker på at Michael klart var den der nød det mest 😊😘😊
Vi spiste frokost på en lille restaurant i nærheden, vi fik alle pasta. Min lugtesans er helt forsvundet fordi jeg er så forkølet, og det gør det endnu mere grænseoverskridende for mig at skulle spise ting jeg egentlig ikke har lyst til at putte i munden. Alle der kender mig ved at mad i udlandet (ja eller snart alle steder) er en af mine meget store udfordringer. Nå men jeg spiste en lille portion så jeg ikke længere følte sult, men jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har spist så lidt som siden jeg er kommet til Japan.
Bagefter gik vi en tur i byen, det var egentlig meningen at vi ville ha været ude i en anden bydel og se et kæmpe lyskryds, men det regner i dag og drengene er helt udenfor pædagogisk rækkevidde. Det er sjovt som man forestiller sig at de børn man tager med hjemmefra, selvfølgelig vil opføre sig helt anderledes fordi man er i Japan – men Nej Sander driller stadig, og Bisse ved bare bedre hele tiden 👨👩👦👦🚶♀️🚶🏽
Så vi måtte igen revurdere vores planer, og satte os istedet ind på en cafe og fik en lækker kop kaffe latte og spillede Uno. Da regnen stilnede lidt af begyndte vi igen at søge hjem mod vores hostel. Metroen var begyndt at køre, og denne gang gik det rimelig let, og vi fandt hjem i første forsøg. Det vil sige vi måtte købe dobbelt billet, fordi maskinen spiste den første 😝
Jeg vil lige fortælle jer at Tokyos metro system er fuldstændig crazy. Det er slet ikke til at beskrive hvor svært det er at finde rundt i, man skal flere etager op og ned, og rundt om hjørner mm for at skifte linje, det er så stort et system. Jeg tror vi har gået op og ned af 300 trapper i dag for at køre frem og tilbage og skifte tog 2 gange. Systemet bruges af så mange mennesker at vi i dag stod så tæt, så jeg måtte holde i loftet for ikke at vælte, og Sander måtte bare stå og holde om mit ben for ikke at vælte. Da vi kom til næste station og jeg tænkte ja der kan ikke være flere i toget, men jeg blev klogere, for så vendte folk på perronen sig bare om, og bakkede ind, og bum så var der lige 10 mere i kupeen.
Vi spiste aftensmad på en Thai restaurant, her tænkte jeg at jeg sikkert ville kunne finde noget lækkert som jeg havde lyst til at spise – men nej, det var lige så mærkeligt mad, så jeg endte ud i en skål ris med lidt dampede grøntsager, som Bisse så orienterede mig smagte som rådden fisk 🐠🐟🐡
I skrivende stund sidder vi på værelset, kl. er 23.15 og drengene sover. I morgen skal vi opleve en anden bydel i Tokyo, og forhåbentlig shoppe lidt. Jeg har nu haft samme par bukser og bluse på siden tirsdag, og det begynder at være lidt pinligt – selv om vi vasker det på hotellet 👚👖👗. Vi har desuden besluttet at forlænge vores ophold med yderligere 2 dage i Tokyo, for den by har så meget mere at byde på, så vi rejser først videre onsdag den 10. Oktober.