Kuta

Så er vi ankommet til Kuta hvor vi bor på hotel Hilton. Det er et udemærket hotel med en lidt kedelig beliggenhed. Værelset er dejlig stort, og poolområdet er super fint.

I går brugte vi formiddagen ved poolen, hvor vi bare slappede af og nød solen. Da drengene begyndte at kede sig, og var klar til lidt mere action, blev vi enige om at tage til Canggu hvor der lå en trampolinpark. Vi spiste en hurtig frokost derude, og bagefter gik drengene ind og hoppede. Michael og jeg gad ikke hoppe, så vi slappede af med en lydbog imens.

Efter trampolinparken ville vi gå en tur ned i byen, men lige da vi var gået begyndte det at styrt regne. Vi løb ind på den nærmeste café og tog et pitstop. Da regnen holdt pause gik vi igen mod byen. Trafikken på Bali er helt vanvittig, det er generelt hurtigere at gå end at køre i bil. Men gåturene er altså med livet som indsats, her er biler og scootere over alt og ingen færdselsregler.

Vi nåede et par km mere, da himlen igen åbnede sig. Så igen måtte vi endnu engang finde en café hvor vi kunne gå i ly. Tobias og jeg sad og spillede Uno, mens Michael og Alex så fodbold på fjernsynet som hang bag os på caféen.

Alexander og jeg er vågnet med virkelig ondt i halsen i dag, vi kan ikke synke uden det er virkelig ubehageligt. Vi har egentlig haft ondt de sidste par dage, men i dag er det som om det er blevet meget værre. Michael fik os overtalt til at tage en smut forbi lægen, hvilket viste sig at være en god ide, for vi har begge en infektion i halsen som kræver antibiotika.

På vej hjem fra lægen blev vi samlet op af den mest crazy taxi chauffør. Vi kunne ikke blive enige om han havde halv drukket, eller om han bare ved sådan lige ved siden af. Nå men da han hørte at Michael hed Michael og kom fra Danmark, så satte han ellers “Michaels Learns To Rock” på anlægget i bilen for fulde hammer. Chaufføren sang så højt han kunne, mens han rystede hovedet fra side til side og trommede i takt på rattet. Tobias syntes det var så sjovt, så han begyndte også at synge med og det gjorde kun chaufføren endnu mere vild i varmen. Han begyndt at filme os med hans telefon, mens han på skift sagde hej til os alle og grinte højt – det var en syret oplevelse.

I dag har vi været i wakeboard parken og hygge. Jeg er desværre stadig ret sløj så jeg havde ikke kræfter til at stå på boardet. Men de 3 andre hyggede sig vildt meget, og jeg så lidt misundelig på dem. Drengene shiner så meget på banen, og det gør mig stolt at se hvordan de udvikler sig, og overskrider deres grænser på denne tur. De to drenge er så forskellige. Alexander har så meget selvtillid og kaster sig bare ud i tingene, overbevist om at han selvfølgelig kan finde ud af det, hvilket tit giver ham et kæmpe forspring.

Tobias derimod er sådan en følsom lille fyr, som bliver så skuffet over sig selv hvis tingene ikke virker som han forventer. Så her må jeg tørre lidt tårer bort, mens jeg forsigtigt skubber ham afsted igen, og overbeviser ham om at øvelse altså gør mester med alt i livet. Da han senere suser afsted er det så dejligt at se de store stjerner der lyser i øjnene på ham.

Michael prøvede også at wakeboarde i dag, og han måtte mærke at det giver et par røvture de første gange. Jeg var dog ret imponeret over hvor hurtigt han så prof ud på boardet.

Det er så hyggeligt i wakeboard parken, og vi har aftalt med drengene at vi skal stå en masse på wakeboard i København til sommer.

Vi har set på Instagram at der er en Dansk café i Canggu der hedder Copenhagen. På Copenhagen kan man få smørrebrød. Vi savner allesammen rugbrød, så vi blev enige om at tage derud. Der var 12 km, og turen tog 57 minutter i bil, ja det siger lidt om den virkelig vildsomme trafik på Bali. Det var super lækkert at få noget mad man kender, så vi fik alle smørrebrød.

I morgen flyver vi til Labuan Bajo, hvor vi skal bo de næste par dage, for at komme ud og se de store Komodo Veraner.