Tokyo dag 5 Toshima Pokemon megastore

Vi havde lovet drengene at dagen skulle stå på Pokemon, så det måtte vi jo hellere holde. Samtidigt var vi alle enige om at de sidste mange dages sightseeing havde taget lidt på kræfterne, så i dag skulle vi tage den mere med ro, og sørge for at være tidligt tilbage på vores hostel, så der var tid til leg og iPad.

Vi stod op og var på vej ned til Stationen, for at tage metro og tog til Toshima, en tur på ca. 45 minutter. På vejen gik vi forbi en masse rickshaw, vi havde tidligere talt om at det kunne være sjovt at prøve at køre en tur i sådan en, og blev derfor enige om at det ville vi gøre nu, da vejret er super lækkert i dag. Hvis nogen er i tvivl hvad en rickshaw er, så kan jeg fortælle at det er en hyrevogn som trækkes af et menneske. Vi fik tildelt 2 rickshaw, Tobias og jeg sad i den ene, og Sander og Mic i den anden. Det var 2 søde yngre Japanske mænd der trak vognene. De var yderst snaksagelige, og fortalte lystigt om de seværdigheder vi kørte forbi. De var ivrige efter at lære en masse danske ord, så vi trænede dem efter bedste evne. Både Sander og Bisse havde fodboldtøj på i dag, så de Japanske unge mænd kørte os til et tempel som var specielt kendt for at man kunne ønske at få succes med sin sport, hvis man bad om det ved det tempel. Sander bad om at blive lige så god som Messi, og Bisse ville gerne være lige så god som Ter Stegen (målmanden fra Barcelona )

Det var en super hyggelig tur, selvom det føltes lidt akavet og sidde i en vogn som et menneske løber rundt og trækker, jeg kunne ihvertfald ikke lade vær med at sidde og læne mig frem, så jeg følte det var nemmere for ham 🙄🙄

Bagefter tog vi først metroen til Ueno station, hvor vi skulle skifte til et andet tog. Ueno stationen er sindssyg stor, vi for vild flere gange og måtte spørge om hjælp selv om vi gik rundt efter navigation på en telefon.

Da vi endelig var kommet frem til Toshima var alle ved at være lidt døde i sokkeholderne, så vi blev enig om at vi lige måtte ind på en cafe og holde et hvil. Drengene og Mic fik en æblejuice og jeg fik kaffe latte, mens vi sad og spillede Uno. Det er super hyggeligt at spille med drengene, og der er faktisk også en del læring i det for os alle 4, for vi er en god blanding af virkelig gode vindere og virkelig dårlige tabere 😛😁😒 så vi forsøger at blive enige om at vinde med god stil, og tabe på samme måde. Så indtil videre er reglerne at man gerne må lave et L over hovedet, og kalde taberen for Lucifer…. aka Looser 🤑🤦‍♀️🤦🏼‍♂️

Jeg vil lige fortælle jer at man får fantastisk kaffe i Japan, det smager simpelthen så godt. Japanerne er vilde med Starbuck, så hver gang man ser sådan en, så er de en kø på ca. 20 mennesker for bare at komme ind i butikken. Jeg syntes ikke det giver mening, for deres egen kaffe koster 1/3 og smager som sagt virkelig godt.

Da vi var færdige på cafeen gik turen videre for at finde det center hvor Pokemon forretningen lå. Det var et virkelig stort center, og Pokemon forretningen levede fuldt op til drengenes forventning. De løb rundt inde i den forretning  med os halsende efter, samt ca. 7000 japanere som virkelig også elsker Pokemon. Man får stress i den slags forretninger, der er så meget larm fra mange mennesker, animeret tegnefilm og figurer der siger alverdens lyde. Drengene kunne havde brugt hele dagen derinde, men det var fysisk umuligt for mig. Vi havde aftalt hjemmefra at de måtte købe 2 figurer hver, for nogle af de lommepenge de har med til rejsen. Men da der var gået 30 minutter og de stadig ikke kunne bestemme sig, besluttede jeg at 4 figurer til hver, var en billig pris for at komme ud af den butik nu…

Drengene har hver en rygsæk med på rejsen, med deres iPad, et fiskenet, en sammenfoldelig spand, lidt farveblyanter, et tegnehæfte og lidt biler. Aftalen er at de legeting de skal bruge/købe på turen skal de kunne bære selv, så det sætter helt automatisk en restriktion på hvor meget de kan købe undervejs, med mindre de vil ofre noget af det de havde med hjemmefra.

Nå men en lille sjov histore skal i lige ha. På vej ud fra centeret stod vi på en rulletrappe, Mic havde sat sin rygsæk på trappen, og da han skulle til at gå væk fra rulletrappen sad tasken selvfølgelig fast. Sander, Bisse og jeg som stod bag Michael var ved at vælte, for båndet stopper jo ikke med at køre fordi Michael ikke går af det. Så da det går op for os hvad der sker må vi springe til siden for at komme af trappen. Mic hiver og slæber i tasken, og gode råd er dyre, for trappen har ikke tænkt sig at slippe vores taske. Alle Japanerne som stod bag os på trappen, tænker ikke at vi har et problem, siden vi står og hiver i rulletrappen og ikke rigtig kan komme væk. Mic forsøger med tegnesprog at få dem til at gå udenom, nogen forstår det, mens andre er ved at falde over os. Jeg får fundet en nødstop knap på siden af rulletrappen, og får stoppet rulletrappen. Derefter kan Mic få løftet i enden af trappen, og få hevet tasken fri. På den stoppede rulletrappe står ca. 20 Japanere og kigger som om de har set et spøgelse midt i centeret – trappen er jo stoppet, og tasken er fri, men jeg kan jo ikke starte båndet igen. Andre normale mennesker ville jo bare gå ned af trappen, men nej det gjorde de Japaner ikke, de stod og ventede og kiggede mærkeligt på os, men vi besluttede os bare for at gå, og så kunne de jo stå der og glo. Sander var dog meget nervøs om politiet nu ville komme og tage os 🤔

Efter vores lille opvisning i centeret blev vi enige om at tage toget tilbage til Ueno station, for at gå en tur over i Ueno park. VI ville egentlig have været en tur i zoo derovre, men klokken var blevet for mange. Drengene legede lidt på en legeplads, og bagefter spillede Mic lidt fodbold med dem. Da vi skulle hjem blev vi enige om at gå, da turen kun var på ca. 2,8 km, og så kunne vi finde et sted at spise aftensmad på vejen,

Vi ledte og ledte efter et sted hvor man kunne købe pizza, men jeg begynder at tro det er umuligt at finde det i Tokyo. I stedet spiste vi på vores hostel, for vi var egentlig alle lidt trætte og ville bare gerne tidligt op på værelset. Aftensmaden bestod af følgende: Michael fik laks med cream Cheese og løg, Sander fik ris med noget sovs og kød, Bisse fik fritter og jeg fik en skål ris uden noget. Jeg elsker Tokyo, men jeg kan ikke fordrage deres mad 😒

Aftenen gik med at drengene legede med deres nye Pokemon figurer, og vi alle fik taget et varmt bad. Vi har tidligere haft lidt udfordringer med det varme vand, så det var super dejligt. Derefter facetimede vi med morfar, og fik fortalt ham alle de røverhistorier vi har oplevet på turen ❤️