Seven Garden vores hostel i Tokyo.
Når man er lang væk hjemmefra er det bare guld værd at finde en lille perle midt i Tokyo som bare føles lige så godt som hjemme.
Jeg vil forsøge at beskrive vores hostel, og sætte ord på hvorfor her bare er så dejligt.
Først og fremmest ligger det bare helt perfekt. Midt i det hele, og alligevel væk fra alt mylderet så her er ro og fred når man har brug for det.
Det er et 3 etager højt hus, ikke specielt stort men perfekt udnyttet. I stueetagen kommer man ind i en lille hyggelig cafe som også agerer reception. Cafeen er betjent af de sødeste unge mennesker som altid smiler og er virkelig hjælpsomme. Cafeen serverer lækker mad og super god kaffe, til virkelig rimelig penge.
På første og anden etage ligger 2 stk 4 personers værelser, med eget bad men med fælles toilet. Der ligger også en form for et dorm (et rum med en masse små huler som folk kan sove i) så er der 3 toiletter, og badeværelser og et vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler.


3. salen er der et fælles køkken alrum, hvor der er et køleskab samt en kogeplade så man kan lave mad hvis man har lyst til det. Yderligere er der 2 stk. 4 personers værelser med eget bad, toilet og en stor altan.
På taget er det en tagterrasse hvor man kan sidde og nyde udsigten, og slappe af med en god bog og en kop kaffe.
Det der gør værelserne helt fantastiske er de gode senge, der er lavet en forhøjning hvor der er lagt 2 dobbelt madrasser ved siden af hinanden. Der er rigtig gode dyner og puder og lækkert sengetøj, og så er her bare rent og pænt.



Morgenmaden er ganske fin, og så er det bare vild dejligt at man gratis kan vaske og tørre sit tøj.
Her er bare dejligt at være, ikke noget overdrevet luksus, men bare søde mennesker. Jeg ville bestemt booke et værelse her igen, hvis jeg var så heldig at komme tilbage til Tokyo.





