Osaka dag 1 og 2
Vi er nu ankommet til Osaka, Japans 3. største by. Det er fedt at være tilbage i en storby, det må jeg altså indrømme at jeg virkelig elsker. Alt er bare spændende, og der sker hele tiden noget. Der er biler og mennesker over det hele, skyskrabere, neonlys og en 7/11 på hvert gadehjørne.
Nå men jeg skrev ikke på bloggen i går, det var store rejse dag, så vi oplevede egentlig ikke det store. Og oven i hatten havde vi alle 4 bare sådan en rigtig øv dag, hvor vi ikke rigtig gad hinanden. Bisse og Sander var uvenner over en Pokemon figur de havde byttet, og det vil sige at de næste 4 timer brugte de på at hyle og skabe sig på skift. Michael var bare vågnet muggen, og jeg syntes de alle 3 var nogen små idioter… hov sagde jeg det 😳 Men ja sådan er det også at være afsted, og være så tæt på hinanden 24 timer i døgnet. Nå men da vi ankom til Osaka station var det nærmest umuligt at finde rundt, så vi gik og gik og gik, og anede simpelthen ikke hvilken vej der var den rigtige, vi blev mere og mere irriterede på hinanden, Sander skabte sig stadig over den Pokemon figur, og Bisse ville ikke ….og alles følelser sad helt uden på tøjet. Vi fandt en turistcenter og fik spurgt om vej, så vi igen var på rette spor.
Da vi kom op fra stationen var der et kæmpe pariserhjul med udsigt over hele Osaka. Bisse ville rigtig gerne prøve det, og jeg syntes selvfølgelig det var en fantastisk ide. Bisse og jeg elsker udfordringer og Mic og Sander er lidt mere forsigtige og skal ligesom trækkes lidt med. Vi fik dem overtalt, og det var en virkelig flot oplevelse. Pariserhjulet fik os op i 106 meters højde, og udsigten var intet mindre end fantastisk.
Nå men i dag er en ny dag, og vi vågnede alle glade op, og var klar på hinandens selskab og nye udfordringer. Oven på dagens skænderier i går, mente vi at drengene trængte til en dag hvor de bare blev forkælede og fik lov at lave lige det de havde lyst til.
Drengene besluttede at vi skulle besøge Verdens største akvarium som ligger I Osaka. Det var en bustur på omkring 30 minutter fra vores hostel. Da vi kom derover var der Pokemon over det hele, så det skulle drengene lige bruge lidt tid på inden vi kunne gå ind. Akvariet var virkelig anbefalelsesværdigt, det var stort, flot og med tusindvis af forskellige fisk. I midten var der et virkelig stort akvarium som gik over 3 etager, det var fyldt med alverdens hajarter. Der var Leopardhajer, Hammerhajer, Blacktip og Hvalhajer. Drengene var fuldstændig paralyseret af det, og jeg må indrømme at jeg også var temmelig imponeret. Vi satte os simpelthen på gulvet foran glasset og bare kiggede på alle de smukke hajer i 30 minutter. Sander sagde han virkelig ville ønske han var en fisk så han kunne være i det akvarium, vi fortalte ham at han jo ikke behøvede at være en fisk for at få den oplevelse, for han kunne jo bare prøve at dykke. Det ville han lige overveje, for umiddelbart mente han ikke han turde dykke ved siden af hajer.
Det er noget mærkeligt noget med sådan et akvarium, for jeg bliver draget af det, men når jeg alligevel mærker efter i maven mens jeg går derinde, så bliver jeg også lidt trist over at alle de smukke store dyr skal leve i fangeskab. Men det er så svært med de diskussioner, for i virkeligheden har ingen dyr fortjent det, og hvor skal man så starte og stoppe – nå det var et sidespor.
Efter akvariet var det tid til frokost, vi købte nogen sandwich på Sunset og spiste ude foran akvariet, så drengene igen kunne fange Pokemon.
Bagefter ville drengene gerne ind og se Japans svar på Legoland som vi opdagede lå lige i bygningen ved siden af. Vi gik ind, og det så noget sølle ud udefra. Vi blev i tvivl om vi virkelig skulle gå derind, for det kostede en del penge ( i hvert fald når pengene skal række de næste 6 måneder) Nå men drengene ville virkelig gerne, så vi gik ind. Hvis man ser bort fra det Danske Legoland, for det kan slet ikke sammenlignes, så var det faktisk et rigtig fint sted og børnene nød det virkelig meget. De endte nærmest med at måtte smide os ud da stedet lukkede. Drengene hyggede sig virkelig meget, de løb rundt og byggede Legobiler som de bagefter kørte om kap med ned af en bane. De var i biografen og se 2 4d film om LEGO, de legede i det legeland der hørte til, kiggede på togbaner, og fløj i Legoflyvere.
Alt imens drengene hyggede sig sad jeg inde i cafeen og drak cafe latte og undersøgte flybilletter, hoteller mm til vores videre tur, og Michael skiftevis sad lidt hos mig, og byggede Legobiler med drengene.
Da vi var færdige var klokken blev 19, og vi var alle godt trætte så vi spiste noget aftensmad i centeret der lå ved legelandet. Der var sådan et smart koncept, hvor der var et stort torv med borde og stole, og rundt om lå 10 forskellige restauranter hvor man kunne bestille mad fra. Så vi kunne alle sidde sammen, og alligevel få nøjagtigt hvad vi havde lyst til.
Da vi havde spiste ville vi gerne finde et supermarked, så vi kunne købe noget frugt og grønt med tilbage til værelset. Vi gik over i KFC og spurgte om de kunne hjælpe os, “ja svarede de, bare følg efter ham” de sendte så en medarbejder med os for at vise vej, og han fulgte os hele vejen til supermarkedet, og jeg vil lige fortælle at supermarkedet slet ikke lå i centeret, men ca 10 minutter derfra – det er da god service 😊😊
Vi har faktisk ikke oplevet andet end god service her i Japan. Alle er enormt søde og hjælpsomme, og virkelig ærlige. Jeg har en lille sød historie om en bustur. I Japan går man ind i bussen og sætter sig, og så betaler man først når man går ud. Man skal betale med lige penge, og beløbet står i bussen. Denne tur kostede så 220 pr. Voksen og 110 pr. Barn over 6 år. Så da vi gik ud af bussen puttede vi 530 i automaten og gik. Bussen kørte videre, og da vi kom lidt ned af gaden kom bussen efter os. Buschaufføren åbnede døren og steg ud og kaldte på os, for han mente vi havde betalt 130 for meget ( vi taler omkring 7 kroner), vi fortalte ham så at det havde vi ikke for Sander var 7 år så han skulle betale en børnebillet. Chaufføren takkede os mange gange og kørte videre, det var jo aldrig sket i Danmark.