Hiroshima dag 1

I dag skulle vi igen pakke alle vores ting sammen, det er nemlig store rejsedag. Vi tog metroen ud til Shin-Osaka station, hvor vi skulle med Shinkansen (hurtigtoget) mod Hiroshima. Det var en togtur på 1,5 time og turen var på 331 km. Det er fantastisk at man kan komme så hurtigt frem i Japan. Skansen er selvfølgelig en dyrere løsning, end både bumletog og bus, men turen tager også henholdsvis 3,5 time og 5 timer til sammenligning, så det har vi valgt at prioritere.
Drengene er så dygtige til at rejse, de sætter sig bare ind i både tog og fly og enten sover, hører lydbøger eller ser en tegnefilm. Vi har aldrig ballade med at de larmer eller ikke vil sidde stille. I dag sad vi foran en familie som også havde en dreng med på Bisses alder, han råbte og skreg og sparkede i sædet så jeg konstant kunne mærke ham i ryggen. Forældrene var stressede, og trætte af hans opførsel, hvilket fik mig til at kigge stolt på mine 2 dygtige drenge der bare sad og slappede af på hele turen.
Vores hotel lå 1,5 km fra stationen så det var dejligt nemt at vi bare kunne gå derover, selv om det er virkelig tungt at gå med vores store rygsække. Hoteller er relativt dyre i Hiroshima, og det lykkedes os ikke at finde et hostel denne gang. Så da vi så vores hotel følte vi os helt malplacerede. Det er et stort flot hotel midt på Hiroshima’s hovedgade, og vi skulle tage elevatoren op til 13 sal for at komme til receptionen. Alt ser meget fint ud, og vi står med kondisko, shorts og backpacker tasker på ryggen 🙄😳Nå men det er jo vores virkelighed, så det må vi bare vænne os til, og så vil vi naturligvis forsøge at styre uden om fine hoteller hvis det er muligt. Nå men i receptionen sagde de at vi først kunne tjekke ind om 1 time, så vi blev enige om at gå ned og spise frokost på en restaurant der ligger ved siden af vores hotel.
Frokosten var fantastisk, det var en buffet hvor man kunne vælge imellem en masse lækre retter samt juicer. Der var forskellige pizzaer, forskelligt pasta, suppe, omelet, kylling og en lækker salatbar. Til dessert var der en chokoladefundue med kage og skumfiduser. Det var så dejligt endeligt at blive rigtig mæt, jeg spiste salat, 2 stykker pizza og lidt pasta og så et par skumfiduser dyppet i chokolade. Alt den dejlige mad har så resulteret i at jeg har haft virkelig dårlig mave resten af dagen, for man kan åbenbart ikke gå fra at spise ingenting til at spise alt det mad 🤥🤥
Da vi havde tjekket ind på hotellet blev vi anvist en monter med alverdens ting man måtte tage til værelset. Der var hårbørster, tandbørster, tandpasta, hårelastikker, barberskraber, barberskum, vatpinde, ansigtcream, natbriller, hjemmesko mm. Det er virkelig god service, man behøver nærmest ingenting at medbringe når man rejser i Japan.
Vores værelse ligger på 8 sal, og har en virkelig fed udsigt. Hele hjørnet er vindue fra gulv til loft, og så kan man ellers se flotte bygninger og neonlys. Der er en stor seng og en stor dyne, den er beregnet til 4 mennesker men vi ser det alligevel som lidt af en udfordring at være 4 der skal dele dyne. Vi fik derfor fat på receptionen, og de var søde at komme med 2 tæpper.

Vi slappede lidt af på værelset, og fik ringet til morfar. Drengene ville gerne sætte penge ind i et spil, og mor havde sagt nej 🤔🤔 hvad gør man så?? Man ringer til en ven, og det er altid morfar der er med på den slags. Morfar sagde selvfølgelig ja til drengene, og overførte 1000 så de havde lidt ekstra lommepenge til når mor siger nej 😎
Senere gik vi en tur for at se lidt på området hvor atombomben blev smidt. Vi var kommet for sent afsted for museet lukkede kl. 17, så vi gik bare rundt i området og så blandt andet resterne af et af de eneste huse der overlevede atombomben. På billedet kan i se resterne, vi så også et billede af hvordan det så ud inden, og det er slet ikke til at forestille sig. Vi så også en fredsklokke de har hængt op med et skilt hvor der står “venner, ring på klokken for fred i verden” drengene ringede begge med klokken, og syntes det var en sjov oplevelse, men jeg stod og tænkte at gid det var så let. Når man står og ser alt den ødelæggelse krigen har skabt, er det nærmest ikke til at bære. Det er nemmere når ting er på afstand, så kan man lettere abstrahere fra det. Sander spurgte Michael hvem der vandt krigen, og han svarede ganske rigtigt “der er ingen der vinder en krig” Det er svært at forklare børn om krige, for hvordan startede det hele egentlig, og hvem er de gode og hvem er de onde… og er der egentlig nogen der er gode, når de slår andre ihjel?




På vej tilbage til hotellet fandt vi en legeplads hvor drengene gerne ville lege lidt, og bagefter gik vi ind på en japansk restaurant og spiste lidt aftensmad. Ingen af os var særlig sultne efter vores lækre frokost, men vi blev enige om at lidt ris ville være godt inden vi skulle i seng.
Mic og drengene ville gerne slappe af på værelset inden sengetid, og jeg havde egentlig lyst til at gå en tur og udfordre området. Så jeg gik en tur ned af den store gade vi boede på, og det var en virkelig hyggelig tur. På vejen fandt jeg Chanel, Louis Vuitton, Gucci og alle de fede butikker, jeg var selvfølgelig inde og kigge på alle de fantastisk flotte tasker, og fandt også den næste taske jeg bare må eje, så Michael, godt jeg snart har fødselsdag 😘❤️ På vej tilbage fik jeg en lækker kop kaffe latte og så gik jeg ellers bare og så på flotte bygninger og neonlys. Jeg fik sådan følelsen af at være Carrie fra Sex and the City – selvfølgelig i en lidt mere vagabond udgave, i et par krøllede bukser, en sort T-shirt og Michael`s blå hættetrøje 👖👕💼…..👗👠👛