2 dag i Hiroshima

Da vi vågnede i dag, blev vi enige om at gå en tur. En vigtig Pokemon var i nærheden så vi skulle hurtigt afsted. Det positive ved at drengene er så interesserede i Pokemon, er at de frivilligt går så langt hver dag. Hvis bare vi lader dem jagte lidt Pokemon på turen, så går de gerne byen rundt på deres små ben👬 vi går i gennemsnit mellem 10 og 15 km om dagen. På vejen fandt vi en bager hvor vi besluttede os for at spise morgenmad, alt så virkelig lækkert ud, så vi valgte hver især hvad vi havde lyst til at spise. Nu er det så bare sådan at tingene slet ikke er som de ser ud til i Japan 😬 De putter simpelthen mærkeligt ting i alt, så min croissant var fyldt med noget klistret sukkerglasur, Sanders chokoladebolle var fyldte noget stenhårdt karamel agtigt noget, og Bisses bolle var fyldt med klistret rosiner som havde ligget i blød i en eller anden form for spiritus. Selv min kaffe var udrikkelig, så vi smed det hele ud og gik videre. Det er simpelthen det værste ved Japan, man ved aldrig hvad man får – men der er med garanti noget mærkeligt i midten 😛

Vi gik forbi en legeplads og drengene ville gerne ind og lege lidt. De hyggede sig helt vildt sammen, og legede den bedste leg længe. Jeg brugte tiden på at træne, og Mic hyggede sig lidt under et træ. Pludselig vendte himlen sig, og det begyndte at øsregne. Først stod vi under træerne og tænkte at det da snart måtte stoppe, men det skete ikke rigtigt, så vi snuppede en taxi tilbage til hotellet. Vi brugte et par timer på værelset, hvor vi bare hyggede. Sander gik i karbad og legede med hans pokemon figurer og Bisse legede med biler på værelset. Mic og jeg sad bare og slappede af.

Vores hotel er som tidligere beskrevet ret fint, og udsigten er til at besvime over, men pladsen på værelset er ikke den bedste. Vi har vænnet os til at have mere plads, fordi vi har boet på hostels hvor vi har haft små lejligheder. Så natten har været lidt hård, 4 mennesker i samme seng, og under samme dybe, vi har ligget tæt og skulle nærmest aftale når vi skulle vende os, så jeg er glad for vi kun har en nat mere her.

Da jeg bookede hotellet valgte vi et med pool, for drengene trænger virkelig til at få badet lidt, så de har glædet sig helt vildt. Da vi tjekkede ind i går så vi så at man skal bade nøgen, og det er forbudt at have tatoveringer. Da både Mic og jeg har et par tatoveringer var det jo udelukket, men jeg må indrømme at jeg nok alligevel ikke var helt frisk på at smutte ud og bade nøgen. Fordi vi er hvide kigger alle i forvejen meget på os, så tanken om at stå splitter nøgen og blive undersøgt er ikke lige tillokkende for mig 😂😂

Nå men efter den lange tur med rygsæk i går, trængte min ryk og nakke til en gang massage, så Mic gik i gang med at tjekke priser mm. Men det kunne vi så også glemme, for de gir ikke massage til folk med tatoveringer. Fint nok at de tror at de Japanere der har tatoveringer er fra Mafiaen, men vi lever sgu da i år 2018 og stort set alle mennesker fra andre lande har tatoveringer, så i min verden er det meget mærkeligt at de opfører sig som om man er en vandskabning fordi man har en tatovering.

Nå men vi skal jo videre til Okinawa i morgen, og der har vi booket hotel med pool til drengene, og her har jeg undersøgt at man gerne må have badetøj på. SÅ jeg har en badedragt der dækker min tatovering på ryggen, og den på fingeren får et stykke plaster. Mic har været ud at købe en bluse til at bade i, så man ikke kan se hans tatoveringer – det her giver lige Japan et stort minus fra mig 👎👎👎

Da vejret igen klarede op besluttede vi at vi gerne ville nå at se museet der er lavet om tiden før og efter atombomben i anden verdenskrig. Det var en spændende oplevelse at besøge museet, vi lejede sådan en båndoptager man havde om halsen, så vi fik fortalt alle hændelserne på engelsk, hvorefter vi kunne oversætte det til dansk så drengene også kunne høre med. Det var en voldsom men spændende fortælling, og det er virkelig skræmmende så meget en atombombe kan ødelægge. Vi så video med fortællinger fra 3 damer der alle havde overlevet krigen, men mistet både deres mænd og børn. Det var frygteligt at høre deres fortællinger, og jeg stod i mit stille sind og tænke at hvis det var mig, ville jeg havde ønske at forsvinde sammen med familien. Drengene var meget interesserede i krigen, og stillede igen mange spørgsmål, for dem handler det meget om det gode og onde, og hvem der vinder. Sander er så betaget af krig at han oplyste at han virkelig glæder sig til at bliver stor, for så skal han være soldat. Jeg håber han ombestemmer sig inden den tid kommer, for det er da slet ikke til at holde ud at tænke på 🤔

Efter museet gik vi en tur i byen. Vi kom forbi et dyrehospital hvor man måtte gå ind og se alle de hunde de skulle sælge. Der var virkelig mange bure med små hunde i dem allesammen. Den ene sødere end den anden, og man havde bare lyst til at købe dem allesammen. En af hundene forelskede sig fuldstændig i mig, og hver gang jeg gik over til en anden så gøede den helt vildt. Det var svært at gå fra den, og drengene mente vi skulle købe den og sende den hjem til morfar… jeg tænker han er meget glad for at vi ikke gjorde det 😳

På vej tilbage fik vi shoppet nye sko til Sander, bisse og mig. Det var egentlig kun Sander og mig der skulle have nye, for Sanders er gået i stykker af at spille for meget fodbold, og mine sko er så grimme ( det er de løbesko jeg tidligere fortalte jer om) Men Bisse fandt et par kongeblå kondisko som var skinnende, og han forelskede sig fuldstændig i dem, så vi blev enige om at dem måtte han bare eje.

Aftensmaden spiste vi på en restaurant lige ved siden af hotellet, for vi var godt trætte så vi ville tidligt op og slappe af på værelset.

Imorgen ringer vækkeuret meget tidligt, for vi skal flyve mod Okinawa allerede kl 11.20. Det er en flyvetur på 2 timer, ud til nogle øer som ligger syd for Japan mod Taiwan, her skal vi bruge de sidste 12 dage vi har tilbage i Japan på dejlig badeferie på nogle lækre øer.