Okinawa dag 2

oktober 21, 2018 Slået fra Af Michael Wibe

Vi blev vækket af vores ur der stod ved siden af sengen… en eller anden tidligere gæst (idiot) havde sat uret til klokken 7.00 så alle vågnede. Vi prøvede alle at sove videre og det lykkedes da også til sidst, med det resultat at vi ikke kom op og fik spist morgenmad… så vi besluttede os for at gå ned i byen, da der bare ikke er noget som helst heroppe, dels for at få noget at spise men også for at komme ned til stranden.

Nå men på tomme maver gik vi ned for at se på byen. En lille tur på ca. 2.8 km ned af bjerget i den dejlige sol. Det er jo ingenting når man er vant til at gå 10 km om dagen. Drengene syntes at det var fedt og fandt store sneglehuse og pinde de kunne lege med så turene gik let. Da vi kom ned, var det nærmest en spøgelses by, ingen restauranter eller supermarked. Vi blev enige om at finde vejen ned mod stranden men også imod byen. Drengene var efterhånden utålmodig og sultende så de var lidt sure. Det lykkes os at finde en fint supermarked i ingenmandsland og fik købt noget brød, syltetøj og juice og så var vi ellers klar til at finde den strand og det lykkes. En fin lille strand med fint vand, dog lige ved siden af en lille havn, men det gjorde ikke noget og der var endda nogle japanere der også havde fundet vej derud, så vi tænkte at hvis de kunne bade der så kunne vi også. Vandet var dog lidt for koldt for os, men bisse han er ligeglad. Bare der er vand så har han det sjovt. Sander gik på fiske jagt på den anden side og der var en masse klipper / koraller og fordi der var lavvande, så kunne vi gå rundt på dem og fiske lidt. Der var nogle flotte blå fisk i, men det lykkes ham ikke at få fanget noget.

Efter 1,5 time havde vi fået nok og så skulle vi på Pokemon jagt for der var et event i dag fra 12-15 og det var ved at slutte. Det fik os lidt rundt i byen og vi kom til er stort supermarked og så fik vi handlet lidt til ind til aften. Vi kom også forbi en legeplads hvor drengene lige kunne krudte lidt af. Hernede er rutchebanen ikke som derhjemme. Lige her var den meget lang, men selve der hvor man rutcher er lavet af en masse små ruller, så selvom den ikke er så stejl så får man fart nok på.

Nu ville vi også gerne op og bade på vores hotel, så vi jagtede en taxi her i vores spøgelsesby. 3. gang er lykkens gang og for sølle 730 yen kom vi op og denne gang var det en fin kørsel 🤪

Drengene og jeg fik badet og imens fik Rine vasket lidt tøj. Bagefter var det tid til aftensmad og igen spiste vi på hotellet (som om vi kunne vælge andet…) de har en fin buffet med en masse japanske retter, men også med pizza og en dejlig kagebuffet, så alle kan blive mætte og så er det ikke voldsomt dyrt + plus man kan sidde og nyde den flotte udsigt over byen og havet.

Efter maden havde vi booket en privat spa. Det er den eneste mulighed vi har da vi har tatoos men det var faktisk rigtigt fint og drengene hyggede sig meget. Vi fik en lille privat bolig, med en entre, stue og så et stort baderum med brusere og det store spa bad alt sammen for ca. 4200 yen ( ca. 240 kr.) i 90 min. Der var både håndklæder, cremer og barber grej og vand inkluderet. Så måske vi gør det igen i morgen 😜

Nå men drengene var trætte efter den lange dag og sov dejligt tidligt og Rine faldt i søvn sammen med dem, så jeg har aften for mig selv og nu skal der ses serier…

Total Page Visits: 807 - Today Page Visits: 1