Okinawa dag 3
I dag vågnede jeg kl. 8.30 efter 11 timers søvn, og det var kun fordi drengene larmede, ellers kunne jeg sagtens have nappet et par timer mere ha ha. Nå, men vi nåede hotellets morgenmad, og den var virkelig lækker. En stor buffet med alt hvad hjertet kan begære, ja selv softice, det er egentlig lidt mærkeligt – men drengene syntes det var fantastisk.
Rundt om hotellet havde vi læst der skulle være en sti på ca 2 km med flot natur, så den havde vi planlagt vi skulle gå i dag. Vi gik afsted og det var sindsygt varmt, det var tæt bevokset natur og virkelig flot. Pludselig hørte vi nogle mærkelig grynt fra de tætte buske, og Michael nævnte at han mente det nok var vildsvin. Det gjorde os alle sammen bange, så Sander panikkede fuldstændig og jeg skyndte mig at samle den tykkeste gren op jeg kunne finde, imens jeg forklarede at de ikke skulle være bange for der selvfølgelig ikke var vildsvin. Må sgu indrømme at jeg selv var meget bange, men vi så altså ingenting. Længere ned af stien stoppede Michael og Bisse op for de skulle virkelig tisse, Sander og jeg gik langsom videre. Pludselig kom de løbende efter os, for de var blevet sylet af myg begge to så de ville bare væk. Vi begyndte alle 4 at løbe hysterisk ud fra det skovstykke med en ordentlig myggesværm efter os. Heldigvis er myggene ikke vilde med mit blod, så bare jeg holder mig i nærheden af Mic så sker der ikke mig noget 😆🤣😂 Nå, men Sander var træt af natur og ville ikke gå der mere, så vi gik tilbage til hotellet. Jeg nævnte kort for Michael hvordan han havde forestillet sig at vores jungletur i Sumatra junglen kommer til at blive…. jeg forestiller mig vi bliver pressede, eller måske vokser vi med opgaven 😝😜
Da vi kom tilbage på hotellet ville Bisse og Michael gerne ud og spille fodbold, og Sander og jeg blev enige om at gå op og lave lektier imens. Sander fik læst hans bog færdig, og lavet en masse sider matematik. Da Michael og Bisse kom tilbage ville de gerne slappe lidt af på værelset, så jeg gik ned for at træne. Desværre var træningscenteret lukket indtil kl. 14, og nu havde jeg jo skiftet tøj, så det blev til en løbetur ned af bjerget, og en gåtur op af det igen. Shit det var varmt, og noget mere stejlt end jeg havde forventet. Men det var en flot tur, og dejligt lige at få rørt benene og tømt hovedet.
Vi bor jo ikke i nærheden af noget som helst, så det eneste sted man kan spise er på hotellet, og det bliver lidt trivielt, for de har fuldstændig sammen buffet hver dag. Så ingen af os gad frokost i dag, så vi spiste hvad vi havde på værelset. Drengene fik yoghurt, kiks og en banan, og jeg snuppede en protein Shake.
Senere gik vi ned for at bade i den indendørspool. Drengene elsker den, og der brugte vi de næste par timer. Bagefter havde vi lovet drengene at vi kunne spille squash på hotellets bane, Michael og jeg blev 5 år da vi fik de ketchere i hænderne. Og jeg er ikke sikker på vi var gode forbilleder for vores børn, for bolden fløj om ørene på os, og det gjaldt mere om at skyde den anden ned end at ramme væggen – men det var sjovt. Drengene nød det også, de hyggede sig helt vildt. De fik hver en ketcher og en bold, og så spillede de bare op af væggen. Bisse elskede det og til sidst var han faktisk god til det, men også meget træt resten af aften.
Aftensmaden blev på hotellet, og buffeten er fin, men fuldstændig magen til i går og i forgårs. Imorgen har vi besluttet at tage bussen til Naha som er Okinawa største by, så kan vi være derinde hele dagen. Vi skal også have fundet ud af hvor vi skal hen herefter, så vi skal undersøge i Naha hvilke øer vi kan sejle videre til. Vi har i dag og så en overnatning mere her, og så er det videre. Jeg glæder mig til at komme videre, for man får ø kuller af at være her, for der sker virkelig ingenting.