Tokashiki dag 2
Dagen startede med at restauranten på hotellet ringede kl. 8.10, de ville bare orientere os om at morgenmaden sluttede kl 8.30. Godmorgen så er dagen ligesom startet. Vi fløj ud af sengene, eller det ville sige madrasserne fra gulvet. Vi hev et tilfældigt sæt tøj på, og skyndte os ned for at nå at få morgenmad. Morgenbuffeten var super fin, der var lidt for enhver smag. Og sikke en udsigt…
Efter morgenmaden havde drengene travlt med at komme på stranden, de kunne næsten ikke vente, så Mic gik derned med dem. Jeg var så heldig at det faktisk kan lade sig gøres at få massage her på hotellet, på trods af at jeg har en tatovering på ryggen. Så kl. 9.30 havde jeg bestilt tid til 1,5 times massage. Jeg fik af vide at jeg skulle gå op på 4 sal, og ind i et lokale hvor der stod massage på døren. Da jeg kom ind i lokalet tog den sødeste Japanske dame imod mig, hun kunne ikke et ord engelsk men vi fik alligevel kommunikeret via tegnsprog. Det var det hyggeligste lokale, hele den ene væg var lavet af glas så det kunne trækkes til side, så når man lå på briksen kunne man se ud over havet og høre bølgerne skvulpe. Det er balsam for sjælen, også selv om jeg kunne høre Sander og Bisse skændes på stranden, men det gjorde egentlig bare at jeg følte mig hjemme og kunne slappe endnu mere af.
Massage i Japan er helt anderledes end i Danmark. For det første skal man være helt nøgen. Jeg forsøgte ellers at beholde mine trusser på, men blev pænt bedt om at alt skulle af. Det skal man lige vænne sig til, det virker altså forkert at ligge nøgen og blive masseret, men det hjælper selvfølgelig på det at det trods alt var en kvindelig massør. De starter med at strække en i alle retninger, og man finder hurtigt ud af at ens ben kan komme i positioner man aldrig havde forventet 🤔 Derefter begynder de på en meget blid massage, og så bliver de langsomt hårdere og hårdere. Da massagen er slut bliver man healet, og de trækker røgelsespinde over en, hvorefter de ringer med små klokker foran ens hovede, mave og fødder, og så er massagen færdig.
På stranden nød vi virkelig livet i dag. Vi fik snorkelet med en masse flotte fisk, og Bisse er fuldstændig betaget af det. Sander er mere forsigtig, han vil virkelig germe se fiskene, men samtidigt er han så bange for at der skal komme hajer, at han virkelig skal overvinde sin frygt for at komme derud. Så han vil helst hænge på ryggen af Mic eller mig når vi snorkler rundt. Vi fik også bygget sandslotte, samlet konkylier og gået en tur på stranden. Alt i alt en dag med ren afslapning, hvor vi bare har hygget os.
Her på øen er der absolut ingenting. Vores hotel som ligger på den smukkeste strand, samt et par huse som ligger ved siden af, og så skulle der også være et lille hotel på en anden strand på den anden side af øen. Så det man skal bruge tiden på her er at slappe af, bade, snorkle, gå ture på stranden og bare nyde hinandens selskab. Imorgen har vi besluttet at vi vil tage hotellets shuttlebus til den anden strand, så vi også får oplevet den.
Jeg lovede at fortælle om natten på de tynde madrasser på gulvet, og den er egentlig gået ok. Man kan jo sove hvor som helst hvis man er træt nok, men jeg vil sige jeg stadig savner en rigtig seng. Jeg syntes faktisk at det er tankerne om dyrene der er det værste, jeg vågnede mange gange i nat og kiggede under både min pude og dyne efter edderkopper. Jeg ved godt de også kan være i sengen, men det føles bare mere sandsynligt at de lige kommer forbi når vi ligger på gulvet.
Den her ø gør noget godt for mig, for jeg bliver tvunget til at mærke mig selv. Jeg har ikke følt jeg har kunne mærke mig selv i mange år. Der har været så meget behov for at jeg skulle være stærk for nogen. At jeg mistede evnen til virkelig at mærke hvad der var vigtigt for mig. Først min mors sygdom, så hendes død, og så følelsen af at skulle være der for min familie i deres sorg. Men i dag da jeg lå på massagebriksen følte jeg at der var noget der ændrede sig. Min vejrtrækningen kom længere ned i maven end bare til brystet, og hele min krop føltes bare anderledes. Det er som om alt den stress der har haft overtaget min krop, endelig er på vej væk. Og det er virkelig en befriende følelse. Så selvom jeg i dag har en dag hvor jeg virkelig savner mine venner og min familie, så kan jeg mærke at rejsen gør både mig og alle mine drenge godt ❤️