Tokashiki – evakueret Tyfon på vej.
Vi vågnede kl. 7.50 så vi akkurat lige kunne nå morgenmaden. Da vi kom ned i restauranten kom ejeren af hotellet over til os, han oplyste at der var en tyfon på vej så vi skulle pakke vores ting, så vi kunne blive evakueret fra øen. Jeg hørte kun ordet tyfon, og nu var det jeg måtte bruge alle mine kræfter på ikke at gå i panik for drengenes skyld. Det var lige præcis det jeg var bange for ved at skulle ud på sådan en lille ø. Jeg havde Googlet alverdens vejrudsigter, for at se om der var tyfoner i området, men alting kan åbenbart ændre sig på få minutter.
Vi fik pakket vores værelse ned, og forklaret drengene hvorfor vi skulle afsted og at vi i dag har brug for alle deres evner til at samarbejde. Hotellet kørte os til havnen, hvor vi skulle med en færge mod Naha på hovedøen Okinawa. Sejlturen tager ca 1 time, da vi denne gang må tage en almindelig færge. Færgen er proppet ned mennesker, og jeg håber virkelig den kan laste så mange. Men min mavefornemmelse siger at færgen er alt for pakket fordi de skal sørge for at få alle turister væk fra øen. Da vi kommer ombord på færgen, er der ingen stole. I stedet er der gulvtæpper hvor man bare sidder på gulvet. Vi har alle spist en søsyge pille, men jeg er allerede meget søsyg bare af at se færgen. Jeg er på ingen måde tryg ved denne sejltur, men har jo ikke andre muligheder end at stige på, og klare det på bedste vis. På kajen står der 7 Japanere og spiller på trommer, for at ånderne kan hjælpe skibet godt på vej, det gør ikke ligefrem min bekymring bedre.
Sejlturen var intet mindre en forfærdelig. Der var Japanere overalt som hylede og skreg, båden vippede som en gal og folk kastede op i stride strømme. Sander faldt heldigvis i søvn, søsygepillerne virker sløsende på ham så han mærkede ikke noget. Bisse sad sammen med Michael og kastede op i en pose, og jeg lå på gulvet og var virkelig presset, både psykisk og fysisk. Jeg var sindssyg bange, og tankerne fløj bare igennem hovedet på mig. Sveden piblede frem og kvalmen var så slem at jeg virkelig skulle koncentrere mig for ikke at begynde at græde, det eneste der holdt mig oppe var at jeg skyldte mine drenge at være modig så de kunne føle sig bare lidt trygge.
Da vi kommer til Naha har vi ikke noget hotel, for det var jo meningen at vi skulle være på øen 3 nætter mere, så vi skal have fundet ud af hvad vi gør herfra. Vi gik ned til MC Donalds hvor vi vidste vi kunne få noget at spise, og samtidigt kunne få wifi så vi kunne finde et hotel. Vi fandt et rigtig fint hotel ikke så lang herfra, som havde en pool så drengene kunne få badet lidt som vi havde lovet dem. Vi kunne først få værelset fra kl. 15, så nu skulle vi lige slå 3,5 time ihjel. Vi sad bare og spillede lidt på vores iPads, og kiggede lidt på mennesker. Mic gik over på et turistbureau for at høre hvilke muligheder vi havde omkring Naha, nu hvor vi er strandet her i 5 dage.
Vores næste milepæl er at vi den 1. november flyver videre til Taiwan, men i skrivende stund har vi læst at tyfonen muligvis rammer Taiwan i midten af næste uge, så spørgsmålet er om vi overhovedet kan rejse derover. Nå men vi må se tiden an, og ellers må vi omstrukturere vores planer – det er noget man bliver god til når man rejser på denne måde.
Da vi fik værelset på hotellet måtte jeg op og ligge et par timer, for jeg var stadig mega søsyg. Jeg hader virkelig at sejle, hele dagen er bare ødelagt for mig. Michael og drengene gik op på taget af vores hotel for at prøve poolen. Det er en fantastisk udsigt, og drengene følte nærmest at de svømmede ude i byen sagde de. Jeg må prøve den i morgen.
Om aftenen gik vi ud for at få lidt aftensmad, vi fandt en lille cafe hvor vi alle kunne få noget pasta. Vi nåede lige at sætte os, så væltede Bisse en hel kop vand ud over mine bukser… pyt det er jo bare vand 😖 Vi fik købt ind så vi har lidt bananer, yoghurt og noget vand på værelset. Man bliver jo klog af skade, så vi ved at drengene er ved at dø af sult når de skal sove, så derfor er det meget fint lige at have lidt på værelset.
Imorgen skal vi rundt og se byen, der skulle være forskellige optog som vi gerne vil se. Og om aftenen skal vi til et Lanterne show.
Det har været en hård dag i dag, så vi vil alle forsøge at komme tidligt i seng. I morgen bliver en god dag ❤️