Naha dag 1
I dag sov vi længe og spiste morgenmad på vores hotel. Morgenmadsbuffeten var helt fantastisk, der var bare alt, så vi gik dejligt mætte derfra. Da vi kom tilbage på værelset skiftede Mic tøj for at tage sig en løbetur, og imens lavede jeg lektier med Sander. Vi forsøger at få det lagt i skema så han skal læse og lave lidt matematik hver dag efter morgenmaden, og imens skal Bisse tegne. I dag fik vi læst en masse og lavet 5 sider matematik. Når vi skal igang gider han virkelig ikke, men når vi så er færdige så er han så glad og stolt, så det er utroligt at vi skal diskutere hver dag om de lektier.
Da vi var færdig med lektierne, og Mic var kommet tilbage fra hans løbetur, tog vi alle badetøj på og gik op på taget for at bade. Poolen er virkelig fantastisk, og den udsigt man har udover byen imens man svømmer er slet ikke til at forklare. Vi havde poolen helt for os selv, så da vi ikke gad bade mere solede Mic og jeg på hver vores solseng, mens drengene legede og badede lidt videre.
Senere havde Mic og Sander aftalt at de ville ud på en Pokemon tur. Bisse og jeg gad ikke gå med, så vi nød freden på værelset. Indimellem er det også meget rart at vi er delt lidt op, så man ikke er 4 sammen konstant. Da de kom tilbage gik vi alle mod byen for at se den store karate parade, og spise noget frokost.
Vi købte noget mad og satte os på en trappe og spiste, for så kunne vi samtidigt se karateparaden. Der var virkelig mange mennesker i paraden, så jeg tror simpelthen at alle mennesker der bor på Øen Okinawa de dyrker karate. Det var både børn, unge og virkelig gamle mennesker der var med i paraden. Man bliver helt bidt af det når man ser så mange mennesker der deler samme passion for en sportsgren, så vi spurgte drengene om de ikke kunne tænke sig at starte til karate når vi kommer hjem, men svaret var nej, det var der ingen af dem der syntes var en god ide 😳
Efter paraden gik vi mod et slot i den anden ende af Naha, hvor vi havde hørt der skulle være et lysshow i aften. Mic havde googlet afstanden, og vi blev enige om at de 3,5 km der var derover dem kunne vi sagtens gå. Vi havde bare ikke lige orienteret os at de 3,5 km var op af et bjerg. Vi nåede toppen, men det var ikke uden brok fra Bisse som både var tørstig, skulle på toilettet og havde ondt i benene. Oppe på slottet var der et lille danseshow, hvor nogen damer dansede forskellige japanske folkedanse. De er rigtig flotte i tøjet, men deres dans forstår jeg simpelthen ikke. Alt foregår i slowmotion, og nærmest uden at bevæge sig. Så når man har set en, er det som om man har set dem alle. De skifter bare imellem at have en hat, en pind, vifter eller kastagnetter. Da det blev mørkt blev der tændt tusindvis af lanterner med lys i. Alle vejene var oplyst af kun lanterner, og nogen steder dannede lysene hjerter og andre figurer.
Det var rigtig smukt at gå rundt deroppe i mørket, men der begyndte at komme myg og flagermus, så vi besluttede at begynde at gå ned igen. Bisse mente selvfølgelig vi skulle tage en taxi, men vi andre var enige om at vi skulle gå ned. Turen ned var smuk, og vi havde en fantastisk udsigt over hele byen som nu var oplyst af alle bygningerne, samt de mange neonskilte som japanerne er vilde med. På vejen fandt vi en hyggelig mexicansk restaurant, hvor vi besluttede af spise aftensmad. Det var super god mad og betjeningen var god.
Da vi kom tilbage til hotellet var klokken efterhånden blevet mange, men vi havde lovet drengene at vi skulle aftenbade i poolen mens vi så på stjernerne. Alle skyndte sig at komme i badetøjet, og Mic og jeg var enige om at vi ikke ville i poolen men derimod bare sidde i det varme spabad og kigge på drengene mens de badede. Da vi kom op på taget var der selvfølgelig andre der havde fået samme ide som os. Boblebadet var optaget af 3 unge japanske piger, og 2 amerikanske mænd som forsøgte at score. Vi måtte derfor springe i poolen med drengene og det var altså en kold og kort fornøjelse. Drengene ville gerne i spabadet, og de japanske piger var helt vilde med dem, så de rykkede gerne sammen, så der var plads til 2 små drenge. Pigerne begyndte at rykke sammen, og ville så have taget billeder sammen med Bisse og Sander. De nød opmærksomheden, og på vej ned i elevatoren sagde Bisse ” mor de var nu søde de piger” han bliver en værre lille scoretrold når han bliver ældre 😘
Imorgen skal vi en tur op i den amerikanske by som ligger en lille times kørsel fra Naha, og ellers skal vi bare hygge os. Lige pt ser det ud som om Tyfonen rammer Taiwan, så vores plan om at rejse derover ser lidt sort ud. Så vi må tage en dag af gangen, og se hvad der kommer til at ske. (Lidt en prøvelse for mig, da godt kan li at planlægge ting )