Manila – farvel

Så blev det sidste dag i Manila for denne gang. I morgen efter morgenmaden flyver vi videre til Malaysia nærmere betegnet Kuala Lumpur. Det er meget sjovt at tænke på at jeg sad for netop 6 uger siden og havde virkelig krise over at vi skulle til Manila. Jeg sad nemlig i Japan og læste om Manila på forskellige blogge, og samtidigt læste jeg rejsevejledningen hos udenrigsministeriet. Jeg gik fuldstændig i panik, og Mic og jeg talte længe om situationen. Alle skrev at Manila var en frygtelig by, og rejsevejledningen talte heller ikke ligefrem godt for byen. Vi havde jo aftalt med Signe at vi skulle mødes her, så vi kunne ikke undgå byen. Men jeg havde oprindeligt bestilt en lejlighed igennem airbnb, den skyndte jeg mig at afbestille. Istedet fandt vi et hotel i den pæne bydel Makati. I første omgang var vi her kun 2 overnatninger, men alt hvad jeg havde læst var slet ikke det billede jeg havde af byen og jeg havde en følelse af at jeg sagtens kunne bruge meget mere tid her. Da vi skulle aflevere Signe I Manila på tilbage vejen var det kun meningen vi skulle være her en enkelt overnatning. Men eftersom jeg blev syg er vi endt med at være her i 7 dage, og jeg kunne sagtens blive her meget længere. Hotellet vi bor på er også virkelig lækkert, det hedder IM Hotel. Værelserne er super fine, sengene er virkelig gode, og der er et stort badekar. Personalet er virkelig servicemindede, morgenmaden er lækket og poolområdet er helt fantastisk. De sidste par dage har vi været rundt og se mere af Manila, og det er rigtigt at det er en by hvor forskellen på rig og fattig er virkelig stor. Man ser mange hårde ting, men også mange dejlige ting, og folk er generelt virkelig søde. I dag var vi en tur ude på havnen, her er der mange hjemløse. Det er hårdt at se dem, og man får lyst til at hjælpe alle. Der skal ikke meget til at gøre en forskel, og vi gir bestemt også lidt her og der. Problemet er bare at man hurtigt kan sætte sig selv i en farlig situation, for når man giver en, kommer der hurtigt en masse andre løbende, og så føles det ikke særlig trygt at stå der med 2 små børn.






Jeg kan i hvert fald sige at jeg har tabt mit hjerte til Asiatiske storbyer. De er så fantastiske, ja de er larmende, og ja der er beskidt rundt omkring, men hvis man kan se bort fra det og istedet fokuserer på alle de utallige muligheder de byder på, ja så er jeg bare solgt. Jeg elsker at gå rundt og se på deres butikker, drikke en kop lækker kaffe og bare se på alle de forskellige mennesker der går rundt. Samtidigt er det vildt lækkert at alt er så billigt, man kan virkelig komme langt for sine penge her. Fx. Købte jeg to flasker vand og to sodavands is i en kiosk, og jeg kom af med 9 kr. På Starbuck købte jeg en kaffelatte, en cacao frappe, 2 croissanter, en bagel med ost og en chokolade donut for 62 kr.
I dag er det jo 1 december og julemanden fandt drengene, der lå i hvert fald en lille ting under deres hovedpuder, og det skabte virkelig stor glæde. De har derfor købt en småkage som de har lagt frem til julemanden 😘 Vi forsøger at få lidt jul ind i deres december måned selv om de ikke er hjemme. Så vi har aftalt at vi hver aften inden de skal sove, ser et afsnit af julekalenderen og det er virkelig noget de elsker. Juleaften har vi aftalt at vi laver en stor portion risengrød med kanelsukker, så det glæder de sig meget til.
Nu har vi pakket taskerne, for imorgen venter nye eventyr. Vi har lejet en lejlighed i Kuala Lumpur, for nu skal vi lige passe lidt på pengene. Vi er ellers rigtig gode til at bo på lækre hoteller, det er så dejligt at alle gør alt for os, så det eneste vi skal bruge tiden på er at have det godt 😜