Sanur – Børneparadis

Nytårsaften blev brugt i sengen. Vi ankom til vores hotel kl. 23 om aftenen så vi var alle helt smadrede, vi spiste derfor en hurtig omgang mad, skålede godt nytår i Fanta og gik så lige i brædderne.

Vi have booket 2 overnatninger på et 5 Stjernet hotel, for lige at lande og få lidt luksus. Hotellet var ok, men bestemt ikke til 5 stjerner. Der var kun asiater på hotellet, og de lever bare anderledes end vi gør så vi var ikke ked af at skulle hurtigt videre. Poolen var lækker, og vi hyggede mens vi var der.

Per en af vores venner hjemmefra er kommet tilbage til Bali, så vi besluttede at booke 3 nætter i Sanur hvor han holder til. Drengene ville virkelig gerne have en vandrutchebane på hotellet, så det brugte vi en halv dag på at forsøge at finde. Mic fandt til sidst et hotel, hvor der var et billede af en slidt vandrutchebane, så det bookede vi.

Hotellet var søde at sørge for en Uber taxi til os, da den ankom vidste jeg med det samme at det ville blive en spændende køretur. Hotellet ligger oppe af en bakke, og bilen blev ved med at rulle ned af bakken, da den havde gjort det 3 gange, gav chaufføren den så meget gas, så han nærmest havnede inde i receptionen – bum så er vi på vej 😜

Mic sagde til chaufføren at vi gerne ville køre af toldvejen da den var hurtigst, chaufføren der stort set ikke taler engelsk sagde at han ikke kunne betale det. Mic sagde bare intet problem, for det skulle vi nok klare. Vi kørte så afsted, og da vi holdt foran betalingsanlægget (med 5 biler i kø bag os) sagde chaufføren hvor vores billet var. Mic kiggede mærkeligt på ham og sagde vi har ingen billet, men vi har penge. Chaufføren fik så et meget mærkeligt udtryk i hovedet, for man kan ikke betale med kontanter.

Hmm gode råd var dyre nu, så chaufføren gik noget irriteret ud af bilen og fandt en medarbejder som kom over til os. Han orienterede at de ikke tog kontanter, men at vi måtte købe et kort hos ham. Det sjove er at toldvejen koster 12.000, men kortet vi købte af ham kostede selvfølgelig 50.000, og det kunne vi godt betale kontant. Nå men vi måtte bare smile og betale, for vi havde jo ikke rigtig andre muligheder.

Resten af turen til Sanur foregik hoppende hen af vejen med 100 km i timen i 3 gear, mens bilen bare skreg på hjælp. Da vi kom til hotellet kørte chaufføren lige forbi. Mic sagde til ham at han var kørt for langt, men at vi bare ville stå af her. Det ville chaufføren ikke høre tale om, for han kunne da bare bakke derned. Jer som har været på Bali ved at trafikken ikke er til at spøge med, men chaufføren havde det sidste ord så vi måtte bare lukke øjnene og bakke blandt 100 biler og scootere som dyttede af os 😱

Hotellet vi har booket hedder Prime Plaza Suites Sanur, og det kan vi virkelig anbefale til dem der rejser med børn. Her er bare alt, en hel swimmingpool kun til børn med en stor vandrutschebane, en mindre fodboldbane, en basketbane, en udendørs legeplads, og et stort indendørs lokale, med storskærm med tegnefilm, fodboldbord, bordtennis, PlayStation og så en børneklub hvor der er aktiviteter hele dagen. Drengene elsker det, og har allerede fundet en masse venner som de leger med.

Man bor i lejligheder på hotellet, og vores er en 3 værelses lejlighed med stue, 2 soveværelser og 2 badeværelser og et spisekøkken. Her er alt hvad vi skal bruge, og lejligheden er stor 120 m2.

Per ankom til hotellet for at hygge med os ved poolen, men vi blev hurtigt enige om at der ikke var nogen grund til at han fandt et værelse, for han kunne sagtens bo hos os. Det syntes drengene var en fantastisk ide, for han er sjov at bade med, og så gider han også at lege i det store aktivitetsrum 😘

Om aftenen hentede Per og Mic aftensmad som vi spiste i lejligheden, alle var trætte så vi orkede ikke at skulle ud på restaurant. Da drengene var puttet slappede Mic og Per af i sofaen, og jeg gik i lækkert karbad. Vi har ikke haft varmt vand siden den 28. December, så det var luksus at få et ordentligt bad.