Ho Chi Min City – Citytour og røvhuller 😱😝😳

januar 19, 2019 150 Af Carina

Indtil videre er Vietnam fuldstændig som jeg husker det. Vietnameserne er uhumske, egoistisk og helt uden moral. Ja jeg ved godt det er stærke ord, og meget generaliserende men det er sådan jeg føler det af hele mit hjerte i skrivende stund.

Dagen startede med morgenmad på hotellet, standarden er faldet med mange meter men vi blev mætte. Hotellet er meget basis, og på ingen måde lækkert, men når det er sagt så fungerer alt, og her er rent.

Da vi var færdige med morgenmaden ville vi ud og se lidt på byen. Drengene meldte hurtigt ud at de var trætte af oplevelser og Bisse gjorde det klart at han ikke havde tænkt sig at gå langt i dag for han var træt i benene. Vi måtte derfor tænke kreativt, for selvfølgelig har vi forståelse for at man kan være træt og ikke gider gå rundt, men samtidigt har vi kun i dag til at opleve byen. Vi bestilte derfor 2 cykeltaxier som kunne fragte os rundt og se de vigtigste ting i byen. Vi spurgte til prisen, og fik at vide at det kostede 1500 VND pr. Time pr. Taxi. Det lød billigt, så Mic spurgte 1500 er det korrekt, ja sagde chaufføren og Mic sagde igen 1 tusind 5 hundrede – ja sagde chaufføren. I betragtning af at en vietnameser tjener omkring 300 kr om måneden passer det jo meget fint.

Vi satte os glade op og begyndte vores eventyr. Vi kørte afsted for at se de største turistattraktioner, og bare for at få et indblik i Ho Chi min City. Vi besøgte katedralen Notre Dame, central posthuset, uafhængigheds paladset, den pink kirke, Saigon river, og et hindu tempel. I templet købte vi nogle røgelsespinde som vi tændte og satte ved deres alter. Drengene spurgte om vi ikke skulle bede for noget når vi gjorde det. Vi stod alle i stilhed og tændte vores røgelsespinde og bad. Da vi kom ud spurgte Sander hvad jeg bad for, jeg fortalte ham at jeg bad til at hele min familie ville forblive raske og at vi ikke ville blive udsat for mere alvorlig sygdom. Nå svarede han, jeg bad om at blive den bedste til Fortnite.

Først sagde jeg ” ej skat det var da ikke et vigtigt ønske” hvor efter jeg måtte rette mig selv. For ønsker er personlige, og man må ønske lige hvad man vil. Og i virkeligheden er det jo dejligt befriende, at han stadig har den rene barnlige tankegang. Bisse ville bare gerne have en lejlighed fyldt med slikkepinde ha ha.

Det bedste ved cykelturen er klart den alenetid vi har med hvert sit barn, det er så hyggeligt når man bare sidde sammen, og deres tanker får frit løb. Alle de historier man får, både fra rejsen men også fra deres skole, venner osv. Det er altså bare guld værd.

Nå men den ellers så fantastiske tur sluttede på en virkelig kedelig måde. Pludselig sagde chaufførerne at de var trætte og gerne ville have fri, så vi blev sat af. De ville gerne have deres betaling nu. Det var jo egentlig helt ok, for alle kan blive trætte. Jeg fandt penge frem til dem begge to, plus drikkepenge. Da jeg skulle betale krævede de pludselig 1.500.000 pr time, og vi havde kørt med dem i omkring 2 timer. Det var jo en noget anden pris end de 1500 som vi havde aftalt. Jeg sagde at vi havde spurgt flere gange, og han havde sagt at 1500 var den korrekte pris. Nu hidser han sig fuldstændig op i det røde felt, og begge chauffører begyndte at råbe og skrige af mig. Jeg blev ved med at sige at det ikke var korrekt, og at man ikke kunne snyde folk på den måde. De blev meget ubehagelige, og jeg orienterede dem at jeg slet ikke havde så mange penge med. Jeg havde 2.000.000 i pungen, og de endte med at hive pengene ud af hånden på mig. Jeg blev helt paf og råbte af dem at de kunne skride af helvede til.

Bagefter står man der på gaden, uden penge og med 2 drenge der slet ikke forstod hvad der lige skete. Vi var allesammen chokerede og det tog noget tid før vi fik rystet den oplevelse af os. At de snød os for 652 kr var egentlig ikke det værste ved oplevelsen, men at stå i et fremmed land med fremmede mennesker som råber og skriger af dig, og bagefter stå tilbage med følelsen af ikke at kunne stole på nogen, det gør bare noget ved en.

Vi gik tilbage til vores hotel, som heldigvis ikke lå mere end 1,6 km derfra. Da vi kom ind på værelset var der ingen af os der havde lyst til at gå ud igen, vi hyggede derfor på værelset indtil det var tid til aftensmad.

Aftensmaden blev spist på en super hyggelig cafe lige ved siden af vores hotel, den var rimelig dyr men maden var god, og ingen af os havde lyst til noget alt for fremmed i dag. Efter maden havde vi lovet drengene at vi skulle slappe af med noget fodmassage, vi gik derfor over og fandt et sted som så ok ud. Vi blev sat på en række og så gik de ellers i gang, manden jeg fik massage af pudsede så lige næse i sine hænder, og smed snotten over på gulvet, hvorefter han lige tørrede hænderne i håndklædet jeg sad på og så masserede han ellers videre. Her stoppede nydelsen ligesom for mig, jeg syntes det var så klamt og jeg kunne slet ikke holde tanken ud. Hvem gør sådan noget, det er da så klamt.

Da vi skulle betale sagde damen at vi skulle vide at pengene for massagen kun gik til ejeren, og massørerne kun fik drikkepenge. Hun mente derfor at vi skulle sørge for at give rigeligt med drikkepenge. Det føles som et stort tiggeri hele tiden, og da vi gav drikkepenge kiggede hun surt på dem, og spurgte om vi havde tænkt os at det skulle deles i fire. Det er første og sidste gang jeg skal have massage i Vietnam.

Tilbage på hotellet var det på hovedet i seng, for vi skal tidligt op og ud og se Cu Chi tunnelerne i morgen.

Vi blev hentet på hotellet kl. 8.00. Vi havde bestilt en lidt dyrere tur for at undgå at skulle afsted i en stor gruppe. Det ville give børnene mulighed for at nyde tiden mere, da guiden ville have tid til at de kunne se de ting de gerne ville. Vi var os 4 og 3 mænd fra Korea. Det var en super lækker mini Van der hentede os, vi sad i lænestole og kunne bare nyde turen. På vejen stoppede vi på en kunst fabrik hvor nogle af ofrene efter krigen arbejder. De laver flotte vaser og billeder som specielt Kineserne er helt vilde med. Jeg fandt en vase som jeg faktisk syntes var virkelig flot, men den kostede omkring 2.300 kr, og det ville jeg alligevel ikke betale.

På turen fortalte guiden om Vietnamkrigen, og bagefter så vi en dokumentar som også beskrev krigen for os. Han nævnte også en film som han syntes vi skulle se når vi kommer hjem, men den er ulovlig i Vietnam for de er stadig styret af kommunisme som dikterer hvad man må se.

Da vi ankom til tunnelerne var der selvfølgelig mange mennesker, vi fulgte vores guide som startede med at vise os en masse fælder som vietnameserne havde lavet. Det var virkelig uhyggeligt at se, og man får hurtigt fornemmelsen af at den krig har været ekstrem voldsom. Tunnelerne var små, og selv om de faktisk havde lavet dem lidt større for at turisterne kunne komme ned i dem, så fik man hurtigt klaustrofobi når man var nede i dem. Vi gik alle 4 ned i en tunnel, men drengene og jeg gik op igen da vi fik muligheden for det, Mic gik videre og fortalte at det kun var blevet mere snævert undervejs.

Turen var rigtig spændende, og drengene nød virkelig at se det hele. Mic var super god til hele tiden at oversætte det guiden sagde, så de også fik alt historien med, og de lyttede spændt og stillede en masse spørgsmål. Specielt Sander er meget interesseret i krig, og han var derfor meget videbegærlig. Han syntes krig lyder så spændende, så han oplyste at han havde tænkt sig at gå i krig når han bliver voksen. Den tanke håber jeg virkelig han vokser fra.

Inden turen gik tilbage til Ho Chi Minh City blev der serveret frokost nede ved floden. Det var en super lækker frokost med en masse små retter som vi bare kunne gå ombord i.

Da vi kom tilbage til hotellet ville Mic og drengene gerne slappe lidt af på værelset. Jeg var rastløs, så derfor besluttede jeg mig for at gå en tur. Der lå sådan et marked hvor unge vietnamesere viste deres design frem før de blev kendte, så det gik jeg ud for at finde. Jeg kom afsted i myldretrafikken og det var noget af det mest sindssyge jeg nogensinde har prøvet. Det var med livet som indsats for der var scooter overalt, de kørte op på fortovet og kørte bare imod en. Jeg var ved at blive kørt ned mindst 5 gange, så undervejs fandt jeg en Starbuck hvor jeg lige kunne få pusten mens jeg drak en kaffe latte. Da jeg have samlet nyt mod gik jeg videre mod markedet. Det var en skuffende oplevelse, tøjet var virkelig mærkeligt og alt sammen i str. xs. Jeg gik derfor hurtigt videre, og Googlede hvor jeg kunne finde et shoppingcenter. Det lå selvfølgelig i den anden ende af byen, så jeg overvejede i et kort sekund om jeg skulle tage sådan en scooter taxi, men blev hurtigt enig med mig selv om at det alligevel var en ren selvmordsmission, så jeg måtte hellere gå.

Da jeg havde været alle butikkerne igennem ringede jeg til Mic, og vi blev enige om at mødes på en cafe i nærheden af hotellet og spise aftensmad.

I morgen er det igen tidligt op, for vi skal pakke taskerne og med flyet til Da Nang hvor vi skal være de næste 4 dage.

Total Page Visits: 1594 - Today Page Visits: 14