NYC dag 2

juni 30, 2023 Slået fra Af Carina

Vi sov helt indtil kl. 6.00 😃 planen er en tur over Brooklyn Bridge i dag, så vi besluttede os for at gå tidligt afsted og finde noget morgenmad på vejen. Vi fandt et hyggeligt lille sted med bagels og croissant’er.

Lad os bare blive enige om at det er ikke alle der kan lide bagels hos os 😃 jeg elsker dem, især den med rosiner og kanel og så creme cheese. Mums 💪

Det er en fed tur over Brooklyn Brigde, det burde alle prøve. Inden vi startede turen over broen kom vi tilfældigt forbi retten i New York. Der var kamerafolk og rapportere over det hele. Jeg fik spurgt indtil hvad der forgik og der var en venlig kameramand der fortalte mig, at det var Daniel Penny der skulle for retten i dag. Daniel Penny er ham der kvalte en hjemløs ihjel nede i undergrunden.

Nå, men tilbage til Brooklyn Bridge. Flot tur over broen. Der er små boder hvor man kan købe drikke og ting man ikke kan undvære 😃 der var også to mænd der blev gift ude på broen. Broen er mega hyggelig at gå på og ca. 1,5 km lang. Man får en flot udsigt til Manhatten jo tættere man kommer på Brooklyn siden.

På den anden side af broen finder man Brooklyn. Vi gik lidt rundt og fandt et madmarked hvor vi kunne få lidt at drikke og noget frugt. Det fede er at når man går rundt så ser man alt muligt og man kan stoppe op hvor man vil. Vi fandt et hyggeligt lille sted med en karrusel og udsigt til Manhatten broen.

Vi tog turen tilbage over broen igen og gik hjemad. På vejen hjem gik vi lige forbi retten igen og nu var de fleste tv folk gået hjem. Han skal for retten igen til Oktober har jeg læst. Eftermiddagen blev brugt hjemme på værelset. De havde lukket vores pool pga. glasskår. Det er bare surt når man nu har bestilt et hotel pool at de så lukker den. Dvs. drenge gik ned på værelset og Rine og jeg blev og solede os.

Efter vores lille timeout gik vi afsted igen, denne gang imod Times Square. Det er en tur på ca. 4 km. Igen klarer drengene det bare flot, de går bare derud af. Man får virkelig snakket om alle byens indtryk når man går rundt. Der er mange fattige mennesker her på Manhatten. Men her er også tosset mennesker som går rundt og råber og det bliver drengene lidt bange for. Fordi hvorfor står han der og råber sådan? Og så får vi lige en snak omkring det.

Vi fandt Times Square og her er virkelig mange mennesker og ikke mindst lys. Det her sted er som jeg havde forestillet mig at NYC var og ikke mindst Manhatten. Der hvor vi bor er der også mennesker men det er stille og roligt. Men her på Times Square eller bare her i det område er der larm og mennesker. Jeg havde også en drøm at se verdens største M & M butik og den fandt vi. De har simpelthen alt i den butik, det er helt vildt men de ved også hvad de vil have for tingene. Ca. 200 gram blandet m & m koster 9 dollars og det er 63 kr. ca. Til sammenligning kan man få 1 kg peanuts m & m’s i supermarket herovre for 12 dollars 😃

Efter en lang dag tog vi en taxa hjem. Igen i dag nåede vi over 20 km og fødderne begynder at blive lidt ømme nu

Total Page Visits: 1460 - Today Page Visits: 1