Negembo dag 1

januar 2, 2024 Slået fra Af Carina

Vi aftalte at for ikke at få for slemt jetlag, så skulle vi stå op kl 9, selvom det betød at vi ikke ville få så meget søvn den første nat. Men ak ja den plan gik hurtigt i vasken, for vi vågnede kl. 12.30 godt slatne og havde egentlig bare lyst til at sove videre.

Vi kom i tøjet og alle havde taget deres ja-hatte på i dag, og var klar til at genstarte Sri Lanka. Vi gik ned på hotellet for at spise noget frokost. Maden var super fin, vi fik alle stegte ris, og en frisk ananas juice. Der var lige lidt praktiske ting vi skulle have styr på, såsom vasketøj. Vi rejser med det vi hverisær kan have i vores rygsæk, det betyder at vi ikke har så meget tøj med. Og derfor Skal vi sørge for at få det vasket undervejs. Personalet på hoteller er så søde og hjælpsomme, så de hjalp os med vasketøjet, og det er klar i morgen formiddag.

Den første nat havde vi kun et værelse, da vi først ankom kl 5.30 om morgenen. I daf fik vi endnu et værelse, og Tobias og Michael er flyttet derind. Alexander er lidt usikker på om han tør sove med mig, da han er bange for at vi får hidset hinanden op med alle vores mareridt om slanger og skorpioner, men nu har vi besluttet at give det en chance og ellers må vi ligge tæt, 4 personer i en dobbeltseng.

Vi bestilte alle en gang massage på hotellet, så Alex og jeg skulle starte ud. Det var super dejligt, selvom man skulle af med undertøjet og i en ble som Alex kaldte det (det var netunderbukser) Da vi var færdige skulle Michael og Tobias have massage, men efter 2 minutter kom Tobias løbende febrilsk ud fra rummet. Han meddelte at han under ingen omstændigheder skulle have massage alligevel. Jeg spurgte ind til hvorfor han dog havde ombestemt sig, og om han virkelig var sikker på at han ikke ville give det en chance. Men han svarede meget beslutsomt at han bestem ikke ville være nøgen i en babyble, og desuden syntes han også de talte mærkeligt ha ha.

Senere fik Michael og drengene badet i poolen, mens jeg slappede af på værelset. Jeg har haft sindssyg hovedpine hele dagen, og kan ikke rigtig holde ud at være nogen steder, så jeg håber den er væk i morgen.

Om aftenen gik vi en tur ned mod stranden, her havde vi læst at der skulle være en gade med restauranter og lidt butikker. Da vi kom ud fra hotellet så vi er par gadehunde der løb rundt og gøede, og det fik Alexander til at panikke fuldstændig. Han blev nærmest hysterisk og prøvede at hoppe op i armene på Michael mens at væsede at han ikke havde tænkt sig at gå nogen steder. Vi fik talt ham lidt ned, og forklaret ham at det var ok at være bange, men at det måske ikke var så hensigtsmæssigt at flippe ud på denne måde, hver fang han møder en udfordring. Da vi kom ned til “byen” fandt vi en Italiensk restaurant der hed Prego, det var super lækker mad og virkelig billigt, selvom det var en af de dyrere restauranter i byen. Vi kom af med 190 kroner for 5 forskellige slags mad, en stor kildevand og 3 store sodavand.

Efter maden gik vi en tur i byen, folk er generelt super søde og hjælpsomme så det er nemt at komme rundt. Drengene så et Lidl skilt, og var sikre på at det var et supermarked som i Danmark, så der ville de herind ind og shoppe. Det viste sig så at være en lille kiosk på ca. 5 m2 med absolut ingenting, lidt som alle de andre butikker. Der er ikke nogen tvivl om at Sri Lanka er et anderledes land at rejse i men det er super sundt for alle at opleve.

I morgen er planen at nå morgenmaden på hotellet, så vækkeuret er sat til kl. 9.00,, og så må vi se hvad dagen byder på.

Total Page Visits: 1258 - Today Page Visits: 1