Jakarta Indonesiens hovedstad
Vi rejste hele natten, først fløj vi 5 timer til Kuala Lumpur, hvor vi havde en mellemlanding på 2 timer, hvorefter vi fløj videre mod Jakarta. Vi landede i Jakarta Lufthavn kl. 8.30, og fandt en taxi mod vores hotel. Vi måtte lige diskutere en del med chaufføren da han mente han skulle tage røven på os med prisen.
Hotellet lå en lille times kørsel fra lufthavnen, det er et super fint hotel. De havde desværre ikke vores værelse klar, da vi ankom så tidligt. Vi besluttede derfor at vi ville tage ud i et shoppingcenter og slå nogen timer ihjel.

Det var et kæmpe shoppingcenter, med en blanding af butikker vi kender som H&M, Mango, Zara osv. og så en del lokale butikker. Vi fik kigget en masse, og købt et par småting til drengene. Vi fandt en lille hyggelig café hvor man kunne få havregrød med frisk frugt og en topping, der spiste vi frokost, og det var så lækkert med noget lidt genkendelig mad.
Senere fandt vi en fin herrefrisør, hvor vi bestilte tid til at Michael og drengene kunne blive klippet. Det var super service, frisøren skiftede forklæde, og plastik handsker mellem alle kunder, og alle fik hårvask med hovedbundsmassage, og en super lækker skuldermassage bagefter. Det blev 200 kr for dem alle 3. Generelt er det bare super billigt i Jakarta, og det er så dejligt.
Tilbage på hotellet fik vi vores værelse, eller skal jeg sige lejlighed. Vi har fået en fin lejlighed på 27 etage med udsigt over hele byen. Her er en stue med køkken og vaskemaskine, et stort soveværelse og et badeværelse. Det er så luksus at vi kan vaske vores tøj, det gør bare alt meget nemmere.
Vi var alle trætte efter en helt nat med rejseri, så aftensmaden blev roomservice på værelset. Alex og jeg fik trænet en times tid, og ellers så hyggede vi med lidt iPad inden vi faldt i søvn.
Great site you have here but I was wondering if you knew of any forums that cover the same topics discussed here? I’d really like to be a part of community where I can get suggestions from other experienced people that share the same interest. If you have any suggestions, please let me know. Kudos!