Jakarta – Trampolinpark og Sightseeing.

januar 21, 2024 Slået fra Af Carina

I dag vågnede vi kl. 10.00 lige sidste chance for morgenmad på hotellet. Vi sov 12 timer, det må ha været tiltrængt efter den nat med rejseri. Morgenmaden var en kæmpe buffet, med alt hvad man kunne ønske sig. Alex var så træt, så han orkede ikke at gå med ned, så han spiste en portion chokopops på værelset.

Efter morgenmaden gik vi til poolen, den er den smukkeste infinitypool med udsigt over hele Jakarta. Vi lå og solede, mens vi hørte lydbøger og slappede af. Drengene badede, og bagefter satte de sig i skyggen og hyggede sig sammen.

Vi spiste frokost på hotellet. Der ligger en restaurant på 3. sal, og vi var ikke klar over den var udlejet til en virksomhed, så vi kom buldrende ind. Tjeneren syntes det var synd for os, så hun sagde vi godt måtte spise der alligevel. Vi satte os i et hjørne og fik en masse lækker mad, de laver en vegetarret som smager så fantastisk godt, og så koster den ingen penge.

Om eftermiddagen var det tid til at gå ud og kigge på byen. Her er utroligt varmt, så man skal lige time sine gåture. Omkring 35 grader, og bagende sol.

Jakarta er ikke en turist by, så alle kigger enormt meget efter os. Ja vi er faktisk de eneste hvide mennesker på hotellet, og jeg har egentlig heller ikke stødt på andre i byen. Drengene syntes det er lidt grænseoveskridende at alle kigger efter os, peger og tager billeder. Alexander føler sig virkelig provokeret af det, og Tobias går rundt som en anden rockstjerne. Vi måtte lige tage en snak med drengene i dag, og forklare at når noget er anderledes, så er det normalt at man kigger lidt på det. Det er ikke høfligt, men alle mennesker gør det. Det gav dem lidt ro at få italesat det, og nu er de mere cool med opmærksomheden.

Trafikken i Jakarta er fuldstændig vanvittig, så det er med livet som indsats når vi skal over en vej. Samtidigt er her ikke rigtig fortov, så man går i vejkanten mellem 1.000.000 biler og 5.000.000 scootere. På vejen så vi nogen drenge der løb og spillede fodbold, drengene ville så gerne være med. Vi fik overtalt dem til at spørge de lokale drenge om de måtte være med, og det måtte de selvfølgelig gerne. De hyggede sig helt vildt, og den næste time blev brugt på streetfodbold med en halv flad plastikbold. Det er så dejligt at se hvordan børn bare finder hinanden, også selv om de ikke kan tale samme sprog.

Da vi skulle videre var det som altid svært at sige farvel, for nu havde de jo lige fundet nye venner. Det er prisen for at rejse på denne måde, vi møder en masse fascinerede mennesker, men vi ved vi skal sige farvel igen.

Vi gik igennem Chinatown, det var virkelig et cirkus. Alt er rødt, lyserødt og guld og der er virkelig meget af det. Alle hiver i en, og forsøger at få en til at købe alverdens ting. Men vi forsøger bare at smile og sige bestemt Nej tak. Drengene var ikke så vilde med Chinatown, de syntes simpelthen det var for kaotisk.

Senere fandt vi en tuktuk og fik ham til at køre os til den anden ende af byen hvor der lå en trampolinpark. Vi havde lovet drengene at de måtte komme derud, og at vi ville hoppe sammen med dem. Igen er det sindssygt billigt. 4 mennesker der hopper i 2 timer inkl. skridsikre sokker kostede kun 250 kr. det er nærmest hvad man betaler for en person i en time i Danmark.

Trampolinparken var virkelig kaotisk, Asiater er så larmende. Der var en DJ pult derinde med en dj der spilles høj musik og råbte og skreg i en mikrofon. Drengene syntes det var så fedt, men Michael og jeg kiggede på hinanden og blev hurtigt enige om at lige så snart drengene var igang med en god leg, så ville vi snige os op i caféen ovenpå, og få en tår at drikke.

Da vi senere var nede og hoppe igen gik der sport i hvem af Michael og jeg der kunne hoppe højest, vi var begge så opsatte på at vinde at vi måtte have Tobias ind som dommer. Bagefter skulle vi hoppe fra trampolinen og op på en høj væg, her baskede jeg min storetå så hårdt i ind i væggen så det føletes som om den var brækket.

Da kl. blev 20.00 lukkede trampolinparken, og drengene havde set der lå en MC Donalds ved siden af, og der ville de gerne spise aftensmad. Det var dejligt nemt så det gjorde vi. Efter maden bestilte vi en Grab taxi, og som tidligere fortalt, så er trafikken sindssyg. Chaufføren kørte bilen så langt ud i gearene at vi nærmest kom hoppende afsted i hans gamle øse. Jeg blev så køresyg at jeg virkelig måtte koncentrere mig for ikke at kaste op i bilen. Han kunne ikke et ord engelsk, så man kunne ikke engang bede ham om at køre anderledes.

Tilbage på hotellet var klokken blevet 22, og det var i bad og på hovedet i seng.

Total Page Visits: 579 - Today Page Visits: 2