Sanur – Wakeboardpark

januar 25, 2024 1 Af Carina

Vi stod op og spiste morgenmad. Derefter tog vi en taxi ud til Wakeboardparken. Vi var der for 5 år siden sammen med Per, og huskede det som en virkelig fed oplevelse, så det skulle prøves igen.

Lucas, Alexander og Tobias valgte at prøve kneeboardet, og jeg havde bestemt mig for at denne gang skulle det altså være det rigtige wakeboard. Drengene var super gode til det, og de drønede bare rundt på banen. Jeg skulle lige lære teknikken, det er som om kroppen gør noget andet end det man egentlig vil have den til. Efter et par forsøg fik jeg knækket koden, man skulle faktisk stå lidt på samme måde som da jeg surfede.

Jeg fik taget et par gevaldige styrt, og den ene gang fik jeg et ordentlig ryk i min nakke. Det var super irriterende, for jeg havde ikke lyst til at stoppe, men omvendt var jeg godt klar over at hvis ikke smerterne skulle ødelægge min ferie, så var det nok nu jeg skulle være fornuftig. Nå men jeg kommer tilbage… for det er så fedt.

Michael, Jesper, Betina og Leah havde ikke lyst til at prøve, så de hyggede sig i caféen imens. Da vi var færdige med wakeboard skulle børnene over og lege på den vandbane der hører til parken. Det var tydeligt at mærke på alle at der ikke var så mange kræfter tilbage, da man bruger hver en muskel i sin krop når man står på wakeboard.

Vi spiste frokost i parken, og da kl. blev 14, var det tid til at tage tilbage mod hotellet, da drengene skulle være med i en fodboldkamp kl. 15.00.

Aftenen brugte vi i Siminyak hvor vi var taget ind for at hygge, spiseaftensmad og kigge lidt på butikker. Siminyak var ikke så hyggelig som jeg huskede den for sidst vi var på Bali. Denne gang syntes jeg det var et forvirrende cirkus der mindede om en mild omgange af Banglaroad i Patong. Måske er det fordi vi kommer fra Sri Lanka hvor der ikke var særlig meget fart over feltet, så alt på Bali virker meget turistet.

Efter aftensmaden ville drengene gerne ud i et center i Kuta hvor der skulle ligge en Nike butik. Vi tog derfor en taxi derud. Lucas og Alexander er ved at drive os allesammen til vanvid, de har kun shopping i hovedet, og løber ind og ud af alle butikker vi kommer i nærheden af.

Total Page Visits: 1014 - Today Page Visits: 3