På farten mod Gili Air

februar 3, 2024 Slået fra Af Carina

Vi spiste morgenmad kl. 8.00, og havde aftalt med vores chauffør at han skulle hente os kl. 9.00. Efter morgenmaden pakkede vi alle vores tasker, fik sagt på gensyn til vores venner fra Jylland og så var vi ellers på vej mod Padang Bai, hvor vi skulle med båden til Gili Air.

I dag er det store rejse dag for os. Først skulle vi køre i bil i ca. 4 timer, og derefter sejle 3 timer. Sådan en dag glæder man sig ikke ligefrem til.

Køreturen er så utrolig smuk, og vi nyder at sidde og kigge ud af vinduet på den smukke natur. Vejene er virkelig smalle, og så snoer de sig op og ned af stejle bakker. Tobias og jeg blev desværre så køresyg at vi måtte sidde og kæmpe med kvalme det meste af vejen.

Da vi kom frem til Padang Bai, bestilte vi en hurtig frokost. Vi var sent på den, så maden skulle vi kaste i hovedet for at nå det. Det gjorde ikke så meget, for med en følelse af køresyge var appetitten ikke den største. Da vi sad på caféen var jeg virkelig presset, min kvalme var voldsom, og jeg havde bare slet ikke lyst til at stige ombord på en båd. Alexander var så sød, så han sagde til mig “mor husk nu det kun er en følelse, du bliver god igen, og det værste der kan ske er at du kaster op, og så får du det meget bedre bagefter” Det var så sejt han lige sagde det, og bagefter gav han mig en krammer, for det hjalp mig til at tage mig sammen og komme videre på båden. Jeg var nemlig lige ved at blive opslugt af selvmedlidenhed, og havde mest lyst til at sætte mig til at græde, og nægte at stige ombord på den båd.

Da vi kom ud til båden var den selvfølgelig overfyldt, så vi kunne ikke finde nogen pladser. Jeg bliver skuffet over unge mennesker i sådan en situation. Pladserne var 5 sæder på række, og mange steder havde de sat sig 3 sammen, med deres tasker imellem dem, så der ikke var pladser til alle. Min tålmodighed var ikke den største, så gik over til 3 og bad dem om at rykke sammen. De snerrede at de godt kunne rykke lidt, men kun en plads. Her måtte jeg lige forklare dem at de måtte tage sig sammen og rykke, så jeg kunne sidde sammen med Tobias. Det skabte lidt dårlig stemning, men jeg var lidt ligeglad. For jeg kunne ikke overskue at stå op i 3 timer med et barn der var sygt, og samtidigt selv være mega søsyg.

Den første halvdel af sejlturen gik over alt forventning. Det var som om at båden ikke vippede mere end hvad vi kunne klare. Jeg nåede lige at tænke at så slemt var den sejltur da ikke. Men så kom vi ellers ud på åbent hav, og så kan jeg fortælle jer at bølgerne blev slemme. Båden vippede overdrevet meget, og vandet slaskede bare op på vinduerne. Jeg sad og kæmpede med min voldsomme kvalme, og så begyndte Tobias ellers at kaste op. Jeg måtte hurtigt skaffe poser, og så sidder og skifte hans bræk poser hver gang de var ved at være fyldte – det er altså ikke super fedt når man selv er dårlig.

Tobias har sagt han aldrig sætter sig på en båd igen, så nu må vi se hvordan vi kommer herfra om nogen dage 🙈🙈🙈

Da vi ankom til øen skulle vi have fundet vores bagage. På Gili Air som vi er ankommet til er der ingen biler, scootere eller andre motordrevne køretøjer. Man kan derfor gå, cykle eller køre hestevogn. Vi havde ca. 20 minutters gang til vores villa, så vi skulle gå med alt vores oppakning. Drengene forstod ikke hvorfor vi ikke bare kunne tage en hestevogn som alle andre, men jeg kunne hurtigt se at de små ponyer som skulle trække læsset var for tynde, og gik mærkeligt på bagparten, så jeg ville ikke have at vi støttede det dyreplageri.

Da vi ankom til villaen blev vi mødt af den sødeste ejer. Hun havde kolde vaskeklude og en lækker velkomstdrink klar til os. Det er en dejligt måde at blive budt velkommen. Villaen er bare helt fantastisk, den er nybygget og taget i brug i oktober, det er simpelthen en lille perle. Jeg tager billeder af den til jer i morgen.

Vi har en lille lukket have med palmer, en dejlig privat pool, og så en hyggelig solterrasse. Villaen er så lækker, alt er nyt og der er virkelig kælet for detaljerne. Det er klart en ville jeg vil anbefale hvis nogen skal på disse kanter.

Vi dyppede os kort i poolen, og så bestilte vi ellers et par pizzaer til villaen, for vi er alle trætte efter den lange rejse dag. Vi tog hjemmefra kl. 9.00, og landede i villaen kl. 17.30.

Så i aften vil vi smutte tidligt i seng, og i morgen skal vi ud og udforske øen, og se hvad den kan byde på. Vi har høje forventninger, så nu må vi se om det er muligt at leve op til.

Total Page Visits: 1748 - Today Page Visits: 3