Osaka dag 3

oktober 17, 2018 1 Af Carina

Dagen startede med hygge i sengen, vi havde ikke rigtig lyst til at stå op, så vi lå og så lidt iPad og hyggede med drengene. Michael ville gerne ud og løbe så jeg sørgede for at drengene kom i bad, og fik læst lidt lektier med Sander.

I dag havde vi aftalt at vi bare ville gå en tur i Osaka og se på byen. Vi startede med at gå ind til et kvarter der hedder Dotonbori, der er ligesom centrum for shopping i Osaka. Der er blevet frigivet nogen nye Pokemon i dag, så det ville Mic og drengene gerne bruge lidt tid på, så vi delte os op. Jeg brugte min fritid på at kigge på butikker, det er så fascinerende bare at gå rundt og se på byen og de forskellige forretninger. Hver anden butik er en drugstore (et form for apotek som også sælger make-up) så det må der være et kæmpe marked for her i Japan. De har også virkelig mange spillehaller og Hallo Kitty forretninger. I det hele taget er der bare larm og trængsel alle steder, men det har virkelig sin charme. Jeg fik købt en sort t-shirt og en neglelak, jeg ved jo at for hver en ting jeg køber, skal jeg smide en anden ud. I dag har mine nye Mads Nørregaard shorts måtte lade livet, for de er simpelthen for korte til at jeg kan bruge dem herude 🤦‍♀️🤦‍♀️🤦‍♀️

Da jeg mødtes med Mic og basserne igen, skulle vi videre ud og se byen. Vi så et skilt på en bygning hvor der stod hunde cafe, og besluttede at det ville vi prøve, for drengene savner Mikkel virkelig meget, så måske det kunne hjælpe dem lidt. Foran cafeen stod et skilt med “åben – vent her vi er tilbage om lidt ” vi ventede og ventede og ventede, til sidst fik vi overtalt drengene til at vi kunne gå en tur og komme tilbage. Hele turen rundt plagede drengene om at komme tilbage for de ville bare ind til de hunde. Da vi igen var ved cafeen var der stadig samme skilt på døren, vi satte os igen og ventede. Dem der selv har børn ved at ventetid virkelig er problematisk, først dansede drengene til musikken på gaden, så begyndte de at hive lidt i hinanden, og inden man kunne nå at sige stop, så var de i totterne på hinanden. Vi har aftalt et stop ord, til når man virkelig mener stop. Det er Samurai, og virker næsten hver gang 🤔🤔 ja i tænker sikker hvorfor vi ikke bare siger stop, men det er så her jeg kan fortælle at det ord bare ikke virker 👏 Nå men efter lang ventetid sendte vi Mic op og banke på døren. Da han kom ned igen sagde han at der ikke var nogen hunde cafe, men blot et tomt lokale der var igang med at blive renoveret. Tak for ingenting, virkelig dårlig stil med sådan et skilt. Nå men nu havde vi ligesom lovet drengene den hunde cafe, så jeg googlede og kunne se at der faktisk lå en mere, ikke så lang fra stedet vi stod.

Vi fandt den anden hundecafe, og skulle til at gå ind. Manden i disken sagde så at næste ledige tid var kl 18.05, om ca 1 time. Nå der var jo ikke andet at gøre end endnu en gang at vente. Kloge af skade ville vi ikke bare sidde og vente, men i stedet forsøge at få drengene underholdt. Vi gik ned til vandet, og stod og vinkede lidt til alle de Kinesere der kom sejlende forbi i turistbådene. Både Japanerne og Kineserne er ret glade for Sander og Bisse, og de hiver dem i kinderne og rør deres hår hele tiden. Sander sender dem et virkelig falsk smil og vinker, og Bisse forsøger at kravle ned i mine bukselommer, fordi han er så træt af det 🤣😂

Nå, men nede ved vandet gik der sport i at løbe om kap, så drengene og jeg skulle naturligvis tage et kapløb. De har en alder lige nu hvor alt skal være en konkurrence, ingenting er for sjovt. Hvem løber hurtigst, hvem er stærkest, hvem er bedst til Uno osv osv. Det er en svær periode syntes jeg, for selvtillid er super dejligt, men man skal jo også lære at man ikke er bedst til alt. Så jeg løb alt hvad jeg kunne, og vandt selvfølgelig kapløbet, og det faldt ikke i god jord hos Sander 😢 Men hvornår er grænsen for at man skal lade dem vinde, og hvornår skal de i virkeligheden mærke at man bare ikke er den bedste til alt – det var dagens store spørgsmål 🤓🤔

Klokken blev 18, og vi gik tilbage mod cafeen, vi var spændte på hvad der mødte os derinde. Cafeen var et stort lokale med en masse små hunde. Der var plads til 8 gæster, og man fik en pude på gulvet hvor man skulle sidde. De præsenterede kort hundene, så man vidste hvem man skulle røre og hvem man bare skulle ignorere. Jeg må indrømme at jeg følte det mærkeligt at der løb en hund rundt derinde som bed hvis man forsøgte at røre den. Nå men der var forskellige søde små hunde racer, 2 Chihuahua, 1 Pomeranian, 1 Gravhund, 1 Pekingeser og så et par jeg ikke ved hvad racer var. De var søde og virkelig smukke hundene, og man sad egentlig bare og håbede på at de ville komme over og sige hej så man kunne nusse lidt med dem. Personligt syntes jeg det var spild af penge, men drengene nød det. Det bedste ved det hele var at det var virkelig ordnede forhold, og hundene var glade og tilfredse.

Mærkelig dame der bare sad der og kikkede på sin telefon imens hundene sov på hende…

Bagefter var det tid til at gå hjem mod vores hostel, og få noget aftensmad på vejen. Vi havde en gåtur foran os på ca. 4 km. Da vi ledte efter en restaurant fandt vi en lille Italiensk en, vi fik et bord og så oplyste de os at ingen kunne engelsk og menuen stod på Japansk uden billeder. Jamen så var vi jo nødt til at gå igen. Vores område er ikke særlig turistet, og derfor taler de slet ikke engelsk, så det er virkelig en udfordring at få mad. Specielt når man er så kræsen som mig, og samtidig er vegetar. Vi gik og vi gik, og kunne ikke finde nogle steder at spise. Alle var mega sultne og trætte, og var rimeligt presset. Drengene spottede en MC Donalds, og vi endt med at købe mad derinde , selv om ingen havde lyst til det. Mic købte et eller andet fra et køkken på vej hjem med noget ris og kartoffel salat. Jeg må indrømme jeg er ved at være lidt presset på maden, i dag har jeg spist følgende:

Morgenmad: 1 Skive toastbrød med syltetøj, en kiwi og en håndfuld hasselnødder

Frokost: 1 mellem bakke fritter fra MC Donalds og 1 rød pebberfrugt

Aftensmad: 1 mellem bakke fritter fra MC Donalds, en stor gulerod og en håndfuld hasselnødder.

Så ja jeg er sulten når jeg står op, og virkelig sulten når jeg går i seng 😳

Imorgen skal vi igen pakke vores ting sammen, og med toget mod Hiroshima, hvor vi skal være de næste 3 dage.

Total Page Visits: 1338 - Today Page Visits: 2