Okinawa dag 1 – dagen hvor tingene bare ikke rigtig ville gå vores vej.
Uret ringede kl. 7.00 i dag, vi skulle hurtigt i tøjet og pakke de sidste ting for at tage mod lufthavnen. Michael havde lavet en rejseplan, hvor vi skulle med en taxi til Hiroshima busstation, hvorefter vi skulle med bus til lufthavnen. Taxituren tog ca. 3 minutter, for busstationen lå lige bag vores hotel ( Fremover har vi aftalt lige at tjekke afstandene inden vi sætter os ind i en taxi 😜 nå men turen kostede kun 27 kroner ) På busstationen kunne vi ikke rigtig finde ud af hvor vi skulle købe billetter, så vi spurgte en medarbejder der stod og fejede fortorvet. Han forstod ikke hvad jeg spurgte om, men jeg fik peget på et billede der lignede noget med en billet. Han sagde noget og gjorde tegn til at vi skulle gå med, så det gjorde vi. Han forlod simpelthen sit arbejde og gik hele vejen hen til der hvor man kunne købe billet. Det kan man kalde at være serviceminded.
Vi fik købt billet, og busturen til Lufthavnen tog ca. 50 minutter.
Lufthavnen var en fin lille lufthavn og alle havde virkelig god tid derude. Bare at få scannet vores bagage tog over en halv time, og netop som det var vores tur til at få baggagen igennem scanneren blev vi holdt tilbage, fordi der var en gruppe på omkring 20 mennesker der ikke var kommet i tide, som skulle ind foran os. Vores tålmodighed var ikke den bedste, vi havde selv stået i kø i 30 minutter, med tomme maver fordi vi havde ikke spist andet end en banan til morgenmad, da planen var at komme i god tid til lufthavnen for at spise morgenmad der. Til sidst måtte Michael fortælle damen, at vi altså stod her med 2 små drenge der var meget sultne, det hjalp heldigvis og hun lod os komme igennem.
Da vi kom ind i selve lufthavnen og ville købe noget morgenmad var der så ingenting at købe, medmindre man kunne li en pakke med tørrede sild i vacumpakke 🐟🐠, så morgenmaden bestod af en pakke Chips – virkelig sund og nærende morgenmad 🤗
Flyveturen var noget turbulent, så vi sad alle med kvalme og håbede at vores maver kunne holde til det. Da vi kom ud af lufthavnen skulle vi finde en taxi der kunne køre os til vores hotel. Vi fandt en taxi med en virkelig gammel taxi chauffør. Og vi taler virkelig gammel, hans kørekort burde være taget for ihvertfald 15 år siden. Hans taxi var nærmest lige så gammel som ham. Drengene syntes det var sjovt at man kunne rulle vinduerne ned ved at dreje på et håndtag. Han kunne ikke et ord engelsk, så det var virkelig svært at kommunikere med ham, og han anede ikke hvor vores hotel lå. Jeg prøvede at vise ham det både på ipad og på telefonen. Vi lavede endda et google map til ham, men han var fra en anden verden og vidste bedst selv. Og ikke nok med det så kørte han som en brækket arm, han lå hele tiden imellem 2 vejbaner og så trykkede han hele tiden på bremsen så bilen hoppede frem som en kænguru. Drengene og jeg var virkelig pressede på turen, og sad med poser for ikke at risikere at kaste op i hans bil. Nå men vi kom frem, omend turen tog den dobbelt tid fordi han ikke kunne vejen, og selv stille og rolige Michael begyndte at blive hysterisk tilsidst 😘
Hotellet lå på en bjergtop… hmm måske ikke helt så vildt som det lyder, men højt oppe med ingenting i nærheden. Værelset er lækkert, stort, gode senge og en fantastisk udsigt. Det er mig der har bestilt hotellet, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg i hovedet har forestillet mig et lækkert strandhotel, og så har bestilt et hotel på et bjerg 😒 Jeg kan godt mærke at jeg lige skal sluge denne oplevelse, for jeg havde forestillet mig noget helt andet, og derfor er jeg bare så skuffet. Jeg trænger til ø- ferie med tyrkis havvand og snorkle med skildpadder, ikke sidde på toppen af et bjerg uden en kiosk eller restaurant i miles omkreds.
Nå men hotellet blev også valgt fordi det havde et helt fantastisk pool område med flere vandrutchebaner, og jeg syntes bare drengene trænger til at blive forkælet med noget af det de virkelig elsker. Så vi gik op på værelset for at finde vores badetøj frem, så vi kunne bade. Vi gik forbi receptionen for at spørge hvor poolområdet ligger, for så at få besked på at det ligger ude bag hotellet, men at det har lukket fordi det er udenfor sæson – WTF udenfor Sæson? Hvorfor bliver det ikke oplyst når man bestiller hotellet? Det er ligesom en ret reel pointe, specielt når man står med 2 små drenge som er lovet swimmingpool og vandrutchebaner 😒 Som plaster på såret havde de heldigvis en indendørs pool som vi kunne benytte, selvfølgelig mod betaling, for det var kun den udendørs der var en del af pakken 😝
Besøget i poolen er en hel historie for sig. Igår fortalte jeg jer om tatoveringer og Japan. Så vi havde naturligvis begge forberedt os på at skulle kunne dække vores tatoveringer, vi havde begge plaster på fingrene, jeg havde en badedragt på og Michael havde købt en langærmet bluse til at bade i. Yes vi var klar, og intet kunne gå galt…. eller kunne det? Vi kom ind og gik i poolen, livredderen kom løbende efter os med 4 badehætter som vi så skulle have på i vandet, jeps den er god nok, 2 blå og 2 gule.
De øvrige gæster i poolen var alle japanere, ja her bor faktisk ikke andet på hotellet. Damerne i poolen havde alle en form for heldragt på, hvor de absolut ikke viste noget hud. Det er ikke fordi de er tildækkede i ansigtet osv, men de svømmer åbenbart i dragter med lange ben og arme. Så der stod jeg i min sorte badedragt, den er på ingen måde udfordrende, men man kan selvfølgelig se lidt bryst. Det kan man jo i en badedragt, og så dækker den jo også kun numsen som et par trusser ville gøre. Det var så pinligt og alle kiggede på mig, til at starte med forsøgte jeg at være ligeglad. Men efterhånden som det blev tydeligt at damerne stimlede sammen og talte om mig når jeg kom svømmende, blev det virkelig pinligt, så jeg valgte at gå op fra poolen.
Så spørg mig om jeg er træt af Japan i dag, for så er svaret ja. Jeg er så mega træt, at jeg bare har lyst til at sætte mig på sengen og græde, selv om jeg udemærket ved at det ikke løser noget.
Sander, Bisse og jeg satte os i sengen og så tegnefilmen Coco sammen, og den fik mig heldigvis i bedre humør. Så nu vil jeg forsøge at komme tidligt i seng, og vågne med ja-hatten på imorgen. Så ser det hele måske bedre ud 🤪
Very nice blog post. I absolutely appreciate this website. Keep writing!