Okinawa dag 4

I dag tog vi bussen ind til Naha som er den største by på hovedøen Okinawa. Det var en bustur på omkring 1 times tid. I bussen mødte vi en sød Japaner som var helt vild med drengene, han kunne slet ikke lade deres hår være. Han stillede dem en masse spørgsmål på engelsk, og de forsøgte begge to at svare så godt de kunne. De er efterhånden blevet ret skrappe til små sætninger som, hvad hedder du, hvor gammel er du, og hvor kommer du fra. Det er tydeligt at mærke at de bliver modigere og modigere til at tale engelsk. De har også lært at sige hej, farvel og tak på Japansk, og Japanerne er helt vilde når drengene svarer dem med de få ord de kan.

Da vi kom til Naha stod vi af på endestationen, så var vi sikre på vi også vidste hvor vi skulle tage bussen fra når vi engang skulle hjem. Vi gik ned mod den internationale shoppinggade, hvor vi gik og kiggede på butikker, og bare nød atmosfæren. Vi kom ind i et stort center hvor kælderen var fyldt med små madsteder, her besluttede Michael at vi skulle spise frokost. Michael er vild med alt deres mærkelige mad, og jeg har det helt modsat. Jeg kan ikke engang få mig selv til at spise en skål ris, fra de små steder. For jeg syntes alt lugter af fisk, og ser snusket ud, så min mave vender sig bare ved tanken. Michael er mega irriteret på mig over mine madvaner, og syntes det er irriterende hvis jeg får videregivet dem til drengene. Jeg kan sagtens forstå ham, men man vælger jo ikke selv at man får opkastfornemmelser bare man tænker på at spise noget af deres mad. Nå men heldigvis så kunne man sidde i midten, og spise fra hver sin restaurant. Michael fik noget suppe og nogle stegte ris med noget udefinerbart kød 😝, Sander fik en bolle med noget skinke, Bisse fik en bolle med salt, og jeg fik en bakke Cherry tomater, 1 peberfrugt og en sukker donut. Til dessert fik Bisse og jeg en vaffel med flødeskum og frugt 😜

Efter frokosten blev vi enige om at forsøge at finde et turistkontor, hvor vi kunne spørge om råd til gode strande og eventuel hvilke øer vi kunne besøge i nærheden af hovedøen. Vi skal nemlig flyve fra Okinawa til Taiwan den 1. November, så derfor er der grænser for hvor langt vi kan bevæge os rundt.

Pigen på turistkontoret var helt fantastisk til at hjælpe os. Hun talte super engelsk, og havde en masse gode ideer til hvad vi kunne gøre herfra. Da vi spurgte til gode strande, nævnte hun at en af de bedste strande faktisk ligger ret tæt på hvor vi bor. Vi kiggede mærkeligt på hende, for ja den strand vi var på den anden dag var da ganske ok, men ligefrem at sige at det er en af Japans bedste er vidst en voldsom overdrivelse. Hun forklarede os så, at hvis vi var gået til højre på bjerget og ned i stedet for til venstre på bjerget og ned så var vi kommet til den anden strand. Desuden nævnte hun at der tæt på den gode strand ligger en meget spændende gammeldags Japansk landsby, som er meget populær fordi det er den eneste på Okinawa som er tilbage efter anden verdenskrig.

På vej tilbage faldt jeg lige over nogle slanger i nogle glas, ja det er de mærkeligste ting man kan købe hernede 🤪

Vi tog bussen tilbage til hotellet, og blev enige om at det alligevel var ærgerligt at vi skal videre fra vores hotel i morgen, når der er både en fantastisk strand og en landsby som vi ikke har fået oplevet. Vi har derfor booket en ekstra nat, og i morgen vil vi så tage ud på stranden og se landsbyen.

Da vi bookede den ekstra nat i receptionen fik vi en pris på 21.600 yen, jeg gik så op og googlede hvad værelset ville koste på nettet via appen Agoda og Hotels.com hvor vi normalt booker hotel, og kunne så se at her kostede samme værelse kun 15.000 yen. Michael gik ned i receptionen og talte med dem om priserne, og de sagde at det kunne de da godt se, men at de desværre ikke kunne give andre priser. Vi bestilte det derfor via appen, for det er jo mange penge at spare. Men det giver bare ingen mening for mig, det må da klart være at foretrække for hotellet at man booker direkte hos dem, nå men det skal man nok ikke tænke mere over.

Bisse og Sander ville gerne spille squash inden vi skulle spise aftensmad, så vi lejede en bane til dem og så spillede de løs den næste time. De var fuldstændig våde af sved da de var færdige, men de havde hygget sig.

Aftenen skal bruges på at finde færge og hotel på den ø vi skal sejle ud til om et par dage. Man bruger mere tid end man lige forestiller sig på at arrangere turen fra sted til sted.

Vi har nu været afsted i 3 uger, og tiden flyver bare afsted. Vi er sådan rigtig landet nu, det vil sige at i starten skulle der ske noget hele tiden, men nu er vi kommet ned i gear og nyder egentlig bare at hygge os og gøre lige hvad vi har lyst til. Når man skal være væk så længe, så er det vigtigt at give sig selv lov til bare at ligge i sengen en hel dag og slappe af og høre lydbøger, for der er jo ingen der kan holde til at opleve nyt konstant.