Puerto Prinseca – sidste dag

november 25, 2018 Slået fra Af Michael Wibe

Igår lavede vi ikke så meget andet end vi fik badet ved poolen og slikket sol og så om eftermiddagen tog vi ud til centeret hvor drengene kunne komme i legeland. De savner at lege med nogle andre. Sander søger virkelig de store drenge og han er rigtigt god til at komme i kontakt med dem, så han finder hurtigt nogen at lege med.

I dag startede vi på samme måde, med sol og afslapning ved poolen. Rine er stadigvæk syg og hun kan ikke helt komme sig over det. Det gik ellers bedre men i dag var det blevet værre, så imens hun blev hjemme på værelset og fik massage og Signe slappede ved poolen, tog drengene og jeg en Tricycle ud til Palawan Wildlife Rescue and Conservation Center. Det er altid spændende med sådan en tur i en Tricycle, man hopper rundt fordi deres veje er virkelig dårlig og pga. Trafikken, så gaser de op og stopper næsten på samme tid og Bisse mente at vi skulle stå af fordi han kørte jo som en gal 😊 men det gode ved sådan en tur er at man virkelig kan få talt om en masse ting omkring man ser på sin vej. Hvad er en nerve og hvor stor er hjernen, hvorfor har krokodillerne ikke en stor hjerne når de er så store, jeg vil være fodbold spiller når jeg bliver stor, hvorfor kører de så dårligt, i Danmark kører de meget bedre… jo der er mange spørgsmål i livet når man kun er 5 og 7 år, men det gode er jo at man har masser af tid til at svare.

Men vi kom derud efter han lige havde stoppet 3 gange på vejen for at hilse på sine venner… herude i centeret må man så ikke bare gå rundt, næ man skal vente på en guide der skulle vise os rundt og det er ikke altid nemt når man har 2 drenge der bare glæder sig til at se hvor de krokodiller er, så vi forsøgte nogle gange at stikke af, men vi blevet og sendt tilbage. Så prøvede vi da bare noget andet… vi lod de andre i gruppen gå først og så blev vi lidt længere indtil de ikke gad os mere 😜 så kom der 3 søde piger og tog os med rundt i stedet for, så vi fik en privat tur. De var vilde med drengene så de fortalte om alle krokodillerne og om hvilken der var størst og hvad deres kælenavne var.

Selve stedet eller centeret som de kalder det, er hurtigt overstået. De har en hal hvor de udruger krokodillerne hvor de ligger indtil de bliver 5 år og store nok til at komme videre og så har de nogle vandhuller hvor der ligger nogle diller i og der er en gangbro henover så man kan se dem oppe fra. Da drengene kommer op begynder de at råbe og hoppe op og ned. Far skynd dig at komme… de er jo kæmpe!, og jeg tænkte, ja ja sådan en 2-3 m er jo stort for dem, men jeg må indrømme at de var store. +5 m og ca. 1 m i bredden. Det er sgu et stort dyr. Det vilde er, at de er blevet fanget her på øen. Den største blev fanget for 24 år siden i en flod, så man må sige at de passer på dyrene her ude.

De havde også slanger og en lille regnskov hvor man kunne se svin, fugle og papegøjer og de dyr der nu ellers lever her på Palawan. Her på øen lever også leopard katten, hvilket er unikt. Mærkeligt at se en lille kat med leopard farver. Da vi kommer gående over til et bur med fugle og der lige pludselig noget der siger Hello… drengene kunne ikke lige høre det, men da de fik lyttet efter skraldgrinede de og begyndte at råbe hello tilbage. Der er en fugleart her på øen som kan snakke og vildt nok at man kan gå i en lille regnskov og høre dem.

http://de4paaeventyr.dk/wp-content/uploads/2018/11/583886DA-6427-4A00-B840-6A4080236147.mov

På vej ud kunne man få taget billeder, hvor man enten holdte en lille dille eller en stor slange. Vi valgte at takke nej tak, da de igen havde puttet tape på dillens mund. Udenfor var der selvfølgelig butikker hvor man kunne købe en masse ting og drengene tiggede og tiggede igen om en krokodille bamse og mente at den godt kunne være i deres tasker, men så kom de i tanke om at moren havde sagt at vi ikke måtte købe noget igen ligesom sidst 😜

Total Page Visits: 823 - Today Page Visits: 1