Kuala Lumpur

december 3, 2018 Slået fra Af Carina

I går gik stort set hele dagen med at rejse. Der er utroligt at hver gang vi flyver, så er flyet forsinket. Denne gang bordede vi til tiden, men istedet måtte vi sidde og vente i flyet i 2 timer før det lettede 😝Drengene er heldigvis super gode at rejse med, så de sad bare på deres pladser og hørte lydbøger. På denne flyvetur sad Mic og drengene sammen, og jeg sad på en anden række med 2 kinesere. Normalt er det altid mig der sidder sammen med drengene, men denne gang troede jeg rigtig at jeg havde scoret den gode plads, hvor jeg bare skulle sidde og hygge mig alene. Men næ så heldig var jeg ikke 🤔🤔 hr. og fru kineser skiftede nemlig til at skulle på toilettet, eller skulle rejse sig for at hente noget i deres bagage hele vejen. Så jeg måtte spænde mig op og rejse mig hver 5 minut. Når de så endelig sad stille, så jeg kunne hygge mig med min iPad, tror I så ikke de sad og spiste fiske boller 😳 Fy for pokker hvor det lugter, jeg sad med konstant kvalme. Det er sidste gang jeg vælger at rykke væk fra drengene, det er trods alt 1000 gange hyggeligere at sidde med dem.

Da vi ankom til Kuala Lumpur og gik ud af lufthavnen, gik man direkte ind i et stort center. Det var super praktisk for vi var virkelig sultne, og samtidigt kunne vi købe noget wifi så vi kunne orientere os om hvor vi skulle hen bagefter. Vi har lejet en lejlighed igennem Airbnb, så vi skulle finde ud af hvordan vi kunne komme derind. Offentlig transport er tit dyrere for os end taxi, fordi vi skal betale for 4 personer. Vi fandt derfor en taxi, og køreturen tog 1 time og kostede 183 kr.

Da vi kom frem til bygningen fik vi fundet den mail frem, hvor koderne til lejligheden stod. Lejligheden ligger på 22 sal med udsigt over hele Kuala Lumpur. Lejligheden var super fin, og matchede fuldstændig de billeder vi havde set. I stueetagen lå der et lille minimarkedet, så vi fik lige handlet de vigtigste ting til køleskabet. Det er simpelthen så lækkert at have en stue, nu har vi boet på et lille hotelværelse de 9 uger vi har været afsted. Så følelsen af at kunne ligge børnene i seng i soveværelset, mens vi kunne sidde i stuen og snakke bagefter var virkelig dejlig.

Da vi stod op i morges, eller måske skal jeg sige i formiddags, klokken var nemlig 10.45. Drengene var vågnet kl 8 og var bare gået ind i stuen og havde hygget sig, så vi var helt vinge skudte da vi vågnede. Nå men vi spiste morgenmad i lejligheden og det var så dejlige ikke at være afhængig af tidspunkt hvor morgenmaden blev serveret. Efter morgenmaden gik vi en tur ud for at se på byen. Her er rigtig flot, og alle bygningerne er virkelig høje. Tæt på vores lejlighed ligger de 2 tvilling tårne Petronas Towers. Det er verdens højeste tvilling tårn. Vi var ikke oppe i dem, men nød bare at kigge på dem udefra. Shopping komplekset KLCC liger for foden af tårnene, og er virkelig et mekka for shopping. Her kan man købe alt fra H&M til Louis Vuitton. Ved siden af centeret ligger KLCC parken. Det er en kæmpe park med en masse flotte springvand, den har også en gigantisk legeplads og sådan et soppebassin med vandfald som børn kan lege i. Drengene var fuldstændig solgte, de hyggede sig med at bade i soppebassinet i flere timer. Vi havde godt nok ikke badetøj med, men de fik lov at bade i deres underbukser.

Imens drengene badede sneg jeg mig ud på en hurtig shoppetur. Centeret er så stort at jeg for vildt flere gange. Det lykkedes mig dog at finde 2 flotte sommerkjoler som jeg bare måtte eje, og jeg kom af med den nette sum af 93 kr for begge kjoler 🤔 så er det altså meget sjovt at shoppe. Da drengene var færdige med at bade gik vi ud for at finde et supermarked, så vi kunne handle ind til aftensmad. Vi var nemlig blevet enige om at vi ville spise hjemme, da ingen af os gad sidde på en restaurant. Vi er alle trætte efter rejsedagen i går, så vi trænger bare til at hygge og komme tidligt i seng.

I får lige nogen priseksempler her, så I kan se prisniveauet.

Frokost for 4 pers. ris, kylling, suppe og grøntsager med sodavand og kildevand 61 kr.

0,5 liter cola i 7/11 4,17 kr.

Kaffe latte på Starbuck 11,02 kr.

2 liter kildevand 4,76 kr.

2 værelses lejligheden en Airbab midt i centrum 290 kr. Pr nat inkl. Slut rengøring.

4 donuts fra en bager 12 kr.

Total Page Visits: 993 - Today Page Visits: 1